Information til dig som har en rejse med Braathens


Epirus

Seværdigheder uden for Parga

Udforsk antikke steder og lær om Grækenlands historie i din ferie - uden for Parga finder du en række seværdigheder, der er et besøg værd. Her er vores bedste tips!

Historisk Arta

I Arta er det historien der er i fokus. Her kan du blandt andet se Grækenlands ældste tyrkiske bro og 1200-tals kirken Pangaia Parigoritissa med sine seks kupler. Der er også flere andre bygninger fra den tyrkiske æra. Kør mod Preveza og følg skiltene mod Arta.

Necromandio

Necromandio, eller nedstigningen til Hades, som det også kaldes, er stedet, hvor de gamle grækere hævdede, at nedstigningen til Hades var. Grotten blev opdaget i 1950'erne og man fandt blandt andet rester af mad, dyr og keramik. I oldtiden valfartede folk fra hele Grækenland hertil for at møde døds oraklet og komme i kontakt med deres døde slægtninge. For at komme dertil skal du køre mod Preveza, efter femten minutter vil du se den lille landsby Kanalaki på venstre hånd. Drej mod byen og følg skiltene mod Necromandio. Fra Kanalaki tager det ti minutter at gå op til Necromandio, som ligger på en bakke bag byen.

Zalongo

Besøg Ali Pasha Slot

Ali Pasha var en tyrkisk-albansk kommandør, som i begyndelsen af det 19. århundrede erobrede Parga og de omkringliggende områder. Slottet blev bygget for at holde stand mod englænderne, der snart opgav kampen for Parga og solgte byen til Ali Pasha for £13.000. Besøger du slottet på egen hånd, går du gennem Anthoussa og følger derefter skiltene til slottet. Du kan også hoppe på minitoget, der kører fra Krioneri-stranden til Ali Pasha Slot.

Ali Pasha Museum

Museet har til huse i klostret Agioas Pandaleimonos, der ligger på den lille ø i Pamvotis-søen i Ioannina. Ali Pasha boede her i den tid, han regerede i Parga. Det var også her, han døde 83 år gammel, da den tyrkiske sultan fik fat i ham efter flere års eftersøgning. Ali Pashas lig er begravet i et mausoleum på øen. Museet viser på en god måde, hvordan folk levede og arbejdede i Grækenland i denne tid. Åbent mellem 8.00 og 11.00 i sommermånederne. For at komme hertil tager du en båd, der koster 1 euro. Entré koster 60 cent.

Zalongo-monumentet

Zalongo-monumentet er et sted med en meget dramatisk og speciel historie. I 1803 begik kvinder og børn selvmord her fra toppen af et bjerg. Tyrkerne havde invaderet området, og mændene blev tilbage for at forsvare landsbyen. Kvinderne valgte deres egen skæbne frem for at blive tyrkernes slaver. I halvtredserne blev dette monument bygget for at ære mindet om begivenheden. Det er en særlig oplevelse at gå de 400 trin til toppen af monumentet. Kør mod Preveza og følg kystvejen, indtil du ser et skilt mod Kastrosikia. Drej ind der, og snart vil du se et skilt til Zalongo-monumentet.

Historiens vingefang i Dodoni

Dodoni er et af de bedst bevarede amfiteatre i Grækenland. Det blev bygget omkring 300 f.Kr. og det er nemt at mærke historiens vingesus når man besøger teateret. Hver sommer afholdes også en dramafestival i amfiteatret. Kommer du i bil til Dodoni, kører du fra Parga til Thesprotia gennem Margarithi. Når du kommer til motorvejen, skal du køre mod Ioannina og derefter følge skiltene mod Dodoni.

Find og book din rejse til Parga


Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Parga, find og book en rejse til Parga eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Parga by

Alle rejsetips til Parga

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Parga


Parga

Parga

  • Smukke strande

  • Malerisk Parga by

  • Kombiner med Lefkas

Se alle rejser til Parga


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her