Udflugt i vinens tegn

Der går ikke længe, ​​før samtalerne starter mellem bordene. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med den lækre vin.
- Der er ikke noget, der samler folk, som mad og vin gør, siger de tre venner fra Østfold i Norge, der har inviteret mig til deres bord. Den gode stemning ved bordet er en bekræftelse på netop det.

Kvalitet

Limnos er måske ikke et sted du forbinder med vin. Øen virker uregerlig og den vulkanske jord er mager. Men under den tilsyneladende kolde overflade er jorden ofte rig. Denne gave fra naturen har fremmet en vinkultur, der går tilbage til før Kristi tid. En af dem der nævner den udsøgte druesort "Limnio", er Aristoteles antikkens største tænker.

- Som kender af det gode liv satte Aristoteles pris på karakteren af ​​de lokale druer, forklarer Eleftheria Konstantara, der er vokset op på Limnos.
Hun mener, at vinene på Limnos ikke er specielt sammenlignelige med det, man finder på den anden side af Det Ioniske Hav. Tværtimod. Grækenland og Limnos - en ø, der har bevaret meget af sin oprindelige karakter, har taget kvantespring i kvalitet i løbet af det sidste årti.

Siden oldtiden

Eleftheria tager folk med på vinture rundt på øen. Hendes udflugter er meget populære. Alle borde er optaget, når vi sætter os med glassene foran os på hængsler og Eleftheria begynder at fortælle os om vinkulturens spændende rejse. I verden og Grækenland generelt, og Limnos i særdeleshed.

- Min interesse for vin hænger sammen med de minder, jeg har fra min opvækst, forklarer Eleftheria, da foredraget er slut, og hun går rundt mellem bordene. Som i de fleste kulturer omkring det nordlige Middelhav var vin en lige så naturlig del af det græske måltid, næsten som salt og peber er på vores breddegrader.
Foredraget har gjort os lidt klogere, både på Limnos som ferieø, men også som et sted, der egner sig til druer. Eleftheria fortæller om Hefaistos, den græske ildgud, som ifølge legenden havde sin smedje på Limnos, og om de indfødte druer her – såsom Limnio og Muscat – der trives i den nærende, vulkanske jord. Et faktum, der blandt andet forklarer, hvorfor øen blev en central vinproducent for mere end 2.000 år siden.
Ind i mellem hælder Eleftheria gavmildt i glasset. Vi har god tid, selvom vinkooperativet i udkanten af ​​Myrina kun er første stop.

Stærkere drikkevarer

Lidt længere inde på øen – et stenkast fra en af ​​Limnos mest populære restauranter – får vi serveret en markant stærkere drink. Tsipouro er en aperitif, som ifølge spiritusmageren Nicolaos ikke skal forveksles med den langt mere berømte ouzo.
- Denne drink holder sig til opskriften, forklarer han.

Nicolaos bor i udkanten af ​​den lille landsby Sardes et stykke ind på øen. Skjulet, vi befinder os i, minder mest om en ulovlig operation, hvor lyset fra gadelygterne ikke når hele vejen. Den prikkende fornemmelse af noget fiskeagtigt forstærkes af tusmørket, der gradvist omslutter os.
- Yamas! siger Eleftheria nipper til "ildvandet", som hovedsageligt er lavet af de druer, der ikke egner sig til vin.
Alkoholindholdet er 50 procent og noget de fleste måske udsætter til efter middagen, og aftensmaden venter os et par hundrede meter nede ad gaden, så vi nipper forsigtigt til de to varianter, der tilbydes – med eller uden anis.
Da vi efter lidt over en halv time går mod aftensmaden, er tavernen Mantella begyndt at blive fyldt.
- Her er der en god blanding af både lokale og turister, forklarer ejeren, mens han guider os til bordet.
- Det lover godt for fremtiden, siger mine bordkammerater, inden han tager imod drikkevarebestillingen.
- Vin, siger rækken af ​​forventningsfulde spisende gæster på hver side af langbordet næsten i kor.

Det blev en sen aften...

Tekst & billede: Bjørn Moholdt, rejsejournalist