Folk på SUP i turkisblåt vand på Lefkas

Ting at lave på Lefkas

- vores 7 bedste tips!

Autentiske byer med hyggelige tavernaer, smukke småøer og lokale vingårde – i og omkring Lefkas er der meget at udforske. Øen lokker også med en bred vifte af vandsport, lige fra afslappet snorkling til surflektioner og paragliding.

1. Besøg strandene

Nogle af Grækenlands fineste strande venter på Lefkas. Her kan du udforske både skjulte og uberørte strandperler samt større og populære strande, et must er at besøge strandene Porto Katsiki og Kathisma, begge beliggende i smukke omgivelser med blødt sand og krystalklart vand.

2. Oplev byerne

Nidri er Lefkas' livligste feriested og et besøg værd, selvom du ikke bor her. Langs havnen er der restauranter, barer og små butikker - og der afgår også både til nærliggende øer for dig, der ønsker at tage på udflugt. Ca. 15 km væk ligger den charmerende Sivota, en lidt roligere landsby med en hyggelig havn, hvor sejlbåde blander sig med tavernaer, der serverer frisk fisk, især om sommeren. Inden for gåafstand fra Nidri finder du Vlichos, en lille landsby i en beskyttet bugt. Her kan du sætte dig ned ved vandet og spise frokost eller nyde en frappé på en af udendørs serveringerne. Gå ikke glip af Agios Nikitas på Lefkas nordvestkyst, en populær landsby med små gyder, butikker, caféer og en dejlig strand lige ved siden af.

Solstole på en smuk strand med grønklædte bjerge i baggrunden på Lefkas

Nikiana Beach

3. Snorkel og surf

Det krystalklare vand omkring Lefkas er perfekt til snorkling. I Nidri er der flere dykkercentre, der tilbyder både snorkelsafarier og dykkerkurser for begyndere. I det sydlige Lefkas ligger Vassiliki – øens surfingmekka. Windsurfere fra hele verden samles her, når vinden er bedst, og stranden byder på masser af vandsport.

Nord for Lefkas by, ved Milis strand, er der et surfcenter med kurser for både begyndere og mere erfarne surfere. Du kan også prøve kitesurfing i Lefkas by, hvor kurser afholdes på Ai Giannis-stranden.

4. Oplev naturen

Hvis du vil opleve Lefkas magiske natur til fods, er der flere vidunderlige vandrestier at udforske. Hvis du bliver træt af Solstole, er et tip at vandre i Melissaravinen, som ligger nær byen Sfakiotes. Kløften byder på frodig natur, vandfald, små træbroer og smukke udsigter.

Windsurfere i Vassiliki på øen Lefkas

Windsurfere i Vassiliki

6. Besøg en vingård

I Grækenland har vin altid haft stor betydning og i græsk mytologi findes der naturligvis en vingud – Dionysos. På Lefkas produceres to forskellige typer vin, Vertzsamo som er rød og rosé og Taol som er hvid. Ovenfor Sivota langs hovedvejen mellem Nidri og Vassiliki er en smuk vingård åben for besøgende. Her kan du lære om hvordan man laver vin og måske endda smage den. Gården ligger 8 km fra Nidri, på højre side ca. 500 meter efter tværgaden Sivros.

7. Oplev øgruppen

Nidris smukke skærgård er et populært sted for både sejlads og dejlige bådture. Der er mulighed for at opleve øgruppen på flere forskellige måder, en mulighed er at komme med på en af vores dejlige udflugter, hvor vi sejler mellem øerne og udforsker den smukke øgruppe ved Nidri.

Smuk udsigt over Nidri

Smuk udsigt over Nidri

Find og book din rejse til Lefkas


Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips for Lefkas, find og book en rejse til Lefkas eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Både og huse på bjerge

Alle rejsetips til Lefkas

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Lefkas

Strand

Lefkas

  • Hyggelige byer

  • Lækre strande og krystalklart vand

  • Sjove aktiviteter

Se alle rejser til Lefkas

Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her