Melidoni-grotten
Melidoni-grotten er en utrolig smuk drypstensgrotte i nærheden af Rethymnon, som spillede en vigtig rolle i Kretas kamp for uafhængighed. I 1824 skjulte 300 Melidoni-beboere sig fra den tyrkiske hær her. De blev opdaget, og soldaterne tændte ild ved grottens indgang, så landsbyboerne brændte indvendigt. Denne grotte er til dig, der er lidt mere eventyrlysten - der er ingen adgangsgebyr eller guidet tur i grotten, her går du nemlig på egen hånd. Det kan være godt være en god ide at medbringe en lommelygte for at beundre de imponerende drypstensformationer. For at komme herhen skal du følge vejen fra Rethymnon til Perama, hvor du vil finde skilte, der viser dig til Melidoni-grotten.
Minoisk gravplads
På Kreta findes der en minoisk gravplads fra omkring 1400 f.Kr. Den store plads rummer 231 grave, og besøgende får mulighed for at komme ned i flere af dem. Der er stadig udgravninger i gang den dag i dag, og sammen med pladsens beliggenhed skabes en spændende kontrast til vores moderne samfund. For at finde herhen skal du køre mod syd fra Rethymnon til Armeni / Spili. Graven er på højre side efter et kvarters kørsel.