Transfer
Fra lufthavnen til hotellerne i Ierapetra & Koutsounari tager det ca. 1 time og 20 minutter. Transferen sker normalt uden Apollos personale.
Strande
Strandene i og omkring Ierapetra har fint og klart vand og består mest af mørkt sand med sten. Der findes tre strande tæt på centrum, og her kan man sagtens bade, men vær opmærksom på undervandsstrømme og høje bølger, når det blæser. Lige uden for byen findes der flere, og større, strande samt badebugter, der er mere børnevenlige.
Hotellerne, som ligger ved stranden på Kreta, lejer området af kommunen, og derfor bliver der pålagt et ekstra gebyr for solstole og parasoller.
Aktiviteter
Windsurfing, jetski, kanoture, dykning og snorkling. Der er også en gokartbane i byen. Cykling og vandring langs kysten og bjergene.
Valuta
Euro (EUR).
Skatter og afgifter
Miljøafgift i Grækenland
De græske myndigheder opkræver en miljøafgift, der varierer efter hotellets officielle klassificering. Afgiften betales direkte til hotellet med kort eller kontanter. Nogle hoteller tager kun imod kontanter. Apollos klassificering kan afvige fra den officielle.
1-2 stjerner: 2,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: 5,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: 10,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: 15,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat.
Afgiften gælder fra marts til oktober. For værelser/lejligheder er afgiften lavere i vintermånederne.
Transport
Busser, bland andet til Agios Nikolaos, Malia, Hersonissos og Heraklion. Taxi og lejebil.
Natteliv
Tavernaer og caféer langs strandpromenaden. Byens barer ligger i centrum, langs parallelgaden til strandpromenaden.