Nea Chora
Stranden i Chania by hedder Nea Chora og ligger ca. 1 kilometer vest for bykernen, og du kan nemt gå hertil fra havnen i den gamle by på ca. 15 minutter. Nea Chora er en skøn sandstrand, med mange restauranter, snackbarer og caféer i nærheden. De lokale taverner er især kendt for sin fisk, og hver sommer arrangeres en sardinfestival ved stranden med traditionel musik, dans og gratis fisk. Solstole og parasoller kan lejes.
Chrissi Akti
Ca 2,5 kilometer vest for Chania by ligger den smukke strand Chrissi Akti, som består af to sandstrande, der separeres af sten. Den vestige strand kaldes Golden Beach og den østlige Aptera Beach. Golden Beach er mest populær med parasoller, vandsportsfaciliteter, brusere og caféer.
Marathi
Ca. 30 minutter i bil fra Chania by ligger den hyggelige, lille badebugt Marathi. Her finder du taverner og krystalklart vand.