Transfer
Effektiv køretid fra Chania Lufthavn (CHQ) til hotellerne i Agia Marina er ca. 45 minutter. Effektiv køretid fra Heraklion Lufthavn (HER) til hotellerne i Agia Marina er ca. 2 timer og 15 minutter.
Rejsetiden varierer afhængigt af ruten, antallet af hotelstop og trafikken i området. Transfers er normalt ikke ledsaget af Apollos personale.
Strande
De bedste sandstrande findes i Agia Marina-området. Ved kraftig vind kan understrømme forekomme langs hele kysten.
Hotellerne, som ligger ved stranden på Kreta, lejer området af kommunen, og derfor bliver der pålagt et ekstra gebyr for solstole og parasoller.
Aktiviteter
En række sportsmuligheder såsom jetski, parasailing og beach volley.
Valuta
Euro (EUR).
Skatter og afgifter
Miljøafgift i Grækenland
De græske myndigheder opkræver en miljøafgift, der varierer efter hotellets officielle klassificering. Afgiften betales direkte til hotellet med kort eller kontanter. Nogle hoteller tager kun imod kontanter. Apollos klassificering kan afvige fra den officielle.
1-2 stjerner: 2,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: 5,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: 10,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: 15,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat.
Afgiften gælder fra marts til oktober. For værelser/lejligheder er afgiften lavere i vintermånederne.
Værd at vide
Tænk på at elektricitet er dyrt på Kreta. Aircondition koster ca. 7-10 euro pr. dag på nogle hoteller. Det varierer dog fra hotel til hotel.
Transport
Gode lokalbusforbindelser fra Agia Marina til de øvrige byer på Vestkreta. Hvis man ønsker at tage mod øst, skal man ind til den store buscentral i Chania by. Langs kysten i Chania er der mange taxaer og mulighed for at leje bil, scooter og cykel. Chanias lufthavn ligger på halvøen, Akrotiri, ca. 14 km fra byen, og har ruteforbindelse til Athen. Vi anbefaler at leje bil og udforske Vestkretas mange seværdigheder og strande på egen hånd.
Natteliv
I Agia Marina findes få restauranter, barer og caféer. I højsæsonen er det i Platanias, ca. 2 km derfra, at man finder et mere "vildt natteliv".