Blåhvide parasoller på en strand i Nice med havet i baggrunden

Strande i Nice

Vores bedste tips!

Både i og uden for Nice centrum er der strande at besøge på ekstra varme dage. I det centrale Nice er der primært stenstrande, men hvis man dig lidt uden for Nice, for eksempel med lokalbus eller lejebil, kan man hurtigt nå smukke bugter med sandstrande. Her er vores bedste tips til de strande, du ikke må gå glip af på din ferie i Nice.

Stranden på Promenade des Anglais

Langs hele Promenade des Anglais-promenaden i Nice er der en række strande, hvoraf flere er offentlige. Kast dit håndklæde over skulderen, medbring en picnic, og vælg et dejligt sted, der passer dig. Hvis du ønsker en virkelig luksuriøs dag på stranden, kan du vælge at betale for at ligge på en af de private strande med strandklubber langs Promenade des Anglais.

Fred og ro ved Eze-Sur-Mer

Et kvarter fra Nice med tog ligger den lille by Eze-Sur-Mer. Her er en rolig og autentisk stenstrand, der er åben for offentligheden. Der er også to strandklubber, som har en privat del af stranden, hvor man skal betale for at ligge. Vandet her er lavt og klart.

Blå og hvide parasoller på stranden i Nice

Promenade des Anglais

Sandstranden ved Villefranche-sur-Mer

Omkring ti minutter fra Nice centrum med bus ligger en skjult bugt nær den lille by Villefranche-sur-Mer. Her venter en lang sandstrand og det klare blå hav. Du kan nemt komme til stranden i Villefranche-sur-Mer ved at tage bus 100 fra havnen i Nice. Hvis du bliver træt af at ligge på stranden, er byen Villefranche-sur-Mer også et besøg værd med små huse og maleriske gader.

Klippebadene ved Coco Beach

Lidt uden for Nice centrum ligger Coco Beach, en lille og charmerende klippestrand, hvor de lokale foretrækker at tage deres eftermiddagssvømmetur. Der er ingen solstole eller strandklubber her, bare solvarme klipper, glitrende turkisblåt vand og virkelig god snorkling. Pak badeskoene, sæt dig ned på en klippe og nyd en svømmetur i det klare hav. Perfekt til dig, der ønsker at komme væk fra byens travlhed i et stykke tid.

Udsigt over sandstranden i Villefranche-sur-Mer på den franske riviera

Villefranche-sur-Mer