Togskinner langs den franske riviera
Tog langs den franske riviera

Oplev den franske riviera med tog

Den franske riviera er som skabt til at blive opdaget med tog. Fra Nice dig du nemt nå charmerende kystbyer som Èze, Monaco, Menton, Antibes og Cannes. Rejserne er korte, billetterne er prisvenlige, og udsigten over det glitrende Middelhav er en oplevelse i sig selv. Med Nice som base kan du nemt kombinere afslappende dage på stranden med spændende dagsture og opdage flere af Rivieraens mest elskede steder i løbet af den samme ferie.

Fakta om togrejser på den franske riviera

Rejsetider mellem 15 og 40 minutter

Flere afgange i timen

Ingen pladsreservation er påkrævet på TER-tog

Enkeltbilletter fra ca. 5 euro

Perfekt til dagsture fra Nice

Her er et forslag til, hvordan en uge på den franske riviera kan se ud.

Dag 1: Ankomst til Nice

Rejsen begynder i Nice, hjertet af Rivieraen. Her mødes du af den velkendte strandpromenade Promenade des Anglais, palmekantede boulevarder og en afslappet atmosfære, hvor fransk elegance møder middelhavslivet. Tag en tur gennem den gamle bydel Vieux Nice, hvor de smalle gader er omgivet af markeder, caféer og farverige facader. Benyt lejligheden til at sætte dig ned på et torv og nyde et glas rosé eller en kop kaffe, inden du afslutter dagen med en middag og udsigt over det glitrende Middelhav.

Nices gamle bydel Vieux Nice

Far vild i Vieux Nice, den gamle bydel i Nice.

Dag 2: Nice

Start dagen med et besøg på det livlige Cours Saleya-marked, hvor boderne er fyldt med blomster, frugt, oliven og lokale delikatesser. Gå derefter op til Colline du Château, slotsbakken, der tilbyder en af de smukkeste udsigter over Rivieraen. Herfra kan du se den turkise bugt, de røde tage og den lange strandpromenade, der har gjort Nice berømt over hele verden. Tilbage i byen venter nogle af Rivieraens mest indbydende strande og strandklubber. Afslut dagen som de lokale gør, med klassikere som socca og salade niçoise på en solrig udendørsterrasse i den gamle bydel.

Dag 3: Monaco

Togturen til Monaco tager lidt over 20 minutter fra Nice, så benyt lejligheden til at besøge et andet land under din ferie på Rivieraen. I Monte Carlo venter elegante boulevarder, palmeomkransede pladser og luksushoteller. Gå en tur rundt i det berømte casino, sæt dig ned på en café for at se Ferrarierne og Lamborghinierne køre forbi, eller følg gaderne, der hvert år forvandles til en Formel 1-bane.

Kasinoet i Monte Carlo

Kasinoet i Monte Carlo har tiltrukket besøgende siden det 19. århundrede. Ferrarier, Bentleyer og andre luksusbiler holder ofte parkeret udenfor.

Dag 4: Menton

Menton er en af de smukkeste byer på den franske riviera. De pastelfarvede huse klatrer op ad skråningerne over havet og skaber et billedskønt landskab. Menton er kendt som citronernes by og har længe tiltrukket besøgende. Her kan du slentre langs strandpromenaden, besøge de smukke haver eller dig på en café med udsigt over Middelhavet. Byens roligere tempo gør Menton til en favorit blandt mange, der søger den autentiske følelse af Rivieraen.

Dag 5: Antibes og Juan-les-Pins

Næste stop er Antibes, en charmerende kystby med en rig historie. Slentr inden for de gamle bymure og oplev små torve, markeder og hyggelige restauranter. Der er også Picasso-museet, som er indrettet i Château Grimaldi, hvor kunstneren selv arbejdede i en periode. På vej hjem kan du stoppe i Juan-les-Pins. I sommermånederne summer Juan-les-Pins af liv med strandrestauranter, strandklubber og en afslappet riviera-stemning, der har tiltrukket både kunstnere, forfattere og jetset-rejsende gennem årene.

Menton på den franske riviera med farverige huse, palmer og kirketårne mod de grønne bjerge i baggrunden.

Menton er en af de mest farverige byer på den franske riviera. Her finder du charmerende facader, svajende palmer og en afslappet atmosfære, der får mange til at vende tilbage år efter år.

Dag 6: Cannes

Ingen rejse til den franske riviera er komplet uden et besøg i Cannes. Byen er mest kendt for den internationale filmfestival, men byder på langt mere end røde løbere og filmstjerner. Gå en tur langs den elegante boulevard La Croisette, kig på de luksuriøse yachter i havnen og udforsk Le Suquet, den gamle bydel, der byder på en fantastisk udsigt over bugten.

Dag 7: Èze

Afslut ugen med en udflugt til den spektakulære bjergby Èze, der ligger højt hævet over Middelhavet. Her venter smalle gader, blomsterprydede stenhus, små håndværksbutikker og panoramaudsigter, der hører til blandt de smukkeste på den franske riviera. Tag bussen eller en taxa fra togstationen Èze-sur-Mer op til den middelalderlige by, og benyt lejligheden til at besøge den eksotiske have Jardin Exotique, hvor kaktus og sukkulenter står side om side med en uovertruffen udsigt over den glitrende kyst.

Middelalderbyen Eze på den franske riviera

Èze, en eventyrlig bjerglandsby med brostensbelagte gyder, duftende blomster og kilometervis udsigt.


Tips & inspiration