Pas og visum

Vi anbefaler altid at læse reglerne for pas og visum inden afrejse. Nedenstående finder du reglerne for vores mest almindelige rejsemål. Har du booket rejse til et andet rejsemål, så anbefaler vi, at du stiller eventuelle visumspørgsmål til det respektive lands ambassade eller konsulat direkte. 

For generel pas information, se mere på borger.dk her

Oplysningerne nedenfor gælder kun for rejselængder i Apollos program og for danske statsborgere. Sørg for at kontrollere, om andre regler gælder for dig, der tidligere har haft et andet statsborgerskab. Tjek dette direkte med ambassaden. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer vedrørende priser, pas og visumregler.

Vigtig information i forbindelse med Covid-19 
Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i pas- visum- og indrejseregler kort tid før afrejse på baggrund af Covid-19. Vi anbefaler derfor, at man følger med i indrejsereglerne for det pågældende land på udenrigsministeriets hjemmeside samt på ambassadens hjemmeside. Pas- og visumreglerne du ser under hvert land herunder gælder ved normale omstændigheder, men der kan være afvigelser og midlertidige ændringer på baggrund af Covid-19.


Hvilke lande kræver visum?

Besøg i visse lande kræver et visum, og det er den rejsendes ansvar at sikre, at det krævede visum indhentet ved afrejse, se de generelle rejsebetingelser. Visa-ansøgninger håndteres af hvert lands ambassade.

Albanien

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt minimum 3 måneder efter forventet hjemkomst.

For at forenkle indrejsen til Albanien via Grækenland samt regler for indsamling af oplysninger til paskontrol, skal vi bede dig om at indsende pasoplysninger. Venligst udfyld formularen her.

Vigtig information til dig som rejser med børn til Saranda!
De lokale myndigheder kræver i visse tilfælde dokumentation, hvis du rejser med børn. Hvis et af nedenstående alternativer gælder for din rejse, skal skal ud udfylde dokumentet, udskrive det og medbringe det på rejsen. Find dokumenterne her.

Bulgarien

Der kræves ikke visum ved rejser til Bulgarien. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt under hele opholdet. Vær opmærksom på det ikke accepteres, at børn er indført i forældres pas. For yderligere oplysninger, kontakt venligst Bulgariens ambassade på tlf.: 39 64 24 84.

Cypern

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt under opholdet.

Emiraterne

For rejsende med EU pas udstedes visum for 90 dage gebyrfrit ved ankomst mod forevisning af gyldig returbillet. Reglen gælder også for rejsende med norsk, islandsk eller schweizisk pas. Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet. Provisoriske pas bliver ikke accepteret ved indrejse.

Egypten

Turistvisum er påkrævet. For rejsende med EU pas ordnes viseringen først, når du ankommer til Egypten. Det udleveres i lufthavnen ved ankomst i form af et "frimærke" i passet. Der er et visumgebyr på 200 DKK, som vil blive opkrævet, når du bestiller rejsen.

Reglen gælder også for rejsende med norsk, islandsk eller schweizisk pas. Hvis du ikke har et af de ovenstående pas, skal du selv sørge for visum.
Bemærk, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato. Har du diplomatpas skal du rette henvendelse til Egyptens ambassade på tlf.: 35 43 70 70.

Grækenland

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt under opholdet. For yderligere oplysninger, kontakt venligst Grækenlands ambassade på tlf.: 33 11 45 33

Indonesien

For danske statsborgere kan visum for ophold i max. 30 dage rekvireres gebyrfrit ved ankomst til Bali, Indonesien. Ankommer du til Bali, og rejser ud af anden lufthavn, skal du betale USD 35,- og gøre opmærksom på dette. Bemærk at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst.

Kroatien

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt under hele opholdet. 

Maldiverne

Visumfri ved max. 30 dages ophold. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt minimum 1 måned udover ankomstdatoen. 

Danske provisoriske pas og forlængede pas anerkendes kun til udrejse fra Maldiverne.

Mauritius

Visumfri ved max. 90 dages ophold. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt under hele opholdet. 

Danske provisoriske pas og forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.

Portugal

Visumfri ved max. 3 måneders ophold. Passet skal være gyldigt under opholdet.

Spanien

Visumfri ved max. 3 måneders ophold. Passet skal være gyldigt under opholdet. For yderligere oplysninger kontakt venligst Spaniens ambassade på tlf.: 35 42 47 00.
Hvis du er gæst på krydstogtet fra Gran Canaria, skal dit pas være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomst.

Thailand

For ophold som turist i op til 30 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder, efter opholdet er afsluttet.

Børn skal have eget pas ved rejse til Thailand. Man må dog maksimalt have 3 indrejser á maks. 30 dage uden visum til Thailand inden for 180 dage.

Rejser man ind i Thailand via landegrænsen fra et af Thailands nabolande, vil man efter den ny bekendtgørelse kun få tildelt 15 dages ophold.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Thailands ambassade på tlf.: 39 62 50 10.

Tyrkiet

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere.

Bemærk, at dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter forventet hjemkomst. For visse nationaliteter kræves et E-visa. Se mere om dette på: http://copenhagen.emb.mfa.gov.tr/ShowAnnouncement.aspx?ID=183049

Ifølge tyrkiske indrejseregler, skal danske rejsende, som rejser på midlertidigt pas eller nødpas til Tyrkiet, have en særlig tilladelse fra ambassaden.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Tyrkiets ambassade på tlf.: 39 20 27 88.