Atlantis The Palm

  • • Restauranter i verdensklasse
  • • Luksus for familien
  • • Gratis entré til vandpark

På Atlantis The Palm, det ikoniske hotel i den fjerne ende af Palm Jumeirah, venter en eventyrlig ferie for hele familien med Mellemøstens største vandland, bølgemaskine, en fantastisk strand og restauranter i verdensklasse.


Værelsestyper

Dobbeltværelser for 1-3 personer eller 1-4 personer, heraf 1 barn. Deluxe-værelser for 1-3 personer eller 1-4 personer, heraf 1 barn. Club-værelser for 1-4 personer, heraf 1 barn. Suiter for 1-4 personer, heraf 1 barn.

Læs mere om vores værelsestyper

Vores gæsters vurdering

Seneste anmeldelse

ALT
Læs kommentarer

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til strand: 0 m
Til centrum: 15 km
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Wifi på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Atlantis The Palm er et stort og luksuriøst hotel, som ligger på Palm Jumeirah. Hotellet har den sunkne by Atlantis som tema og ligger direkte ved egen strand. Her kan du se frem til bl.a. to pools med solstole og parasoller.

Her findes hele 22 barer og restauranter med flere forskellige koncepter, og du finder mad fra alle verdens hjørner. På en del restauranter spiser du med et stort akvarium som kulisse. Der findes både buffet- og á la carte-restauranter. En af restauranterne ejes af skuespilleren, Robert De Niro, og der findes også en Gordon Ramsay-restaurant. På hotellet er der også tea-lounge og en natklub. Wifi fungerer i visse barer og restauranter på hotellet mod betaling. Nogle restauranter er kun for gæster over 10 år.

Hotellet har et spa med flere skønne behandlinger mod betaling. Tennis, massage og fitnesscenter, nogle mod betaling. Mulighed for personlig træner mod betaling. På stranden findes et dykkercenter mod betaling. På hotelområdet findes ca. 30 butikker, bl.a. Chanel og Tiffany & Co. Vaskeservice. Lokaltrafik. Roomservice.

På hotelområdet findes også The Lost Chambers – et gigantisk akvarium med over 65.000 fisk og hajer. Legerum og børneklub i hotellets regi for børn 3-12 år. Hotellet har en klub for teenagere, som hedder Rush, og her findes Wii og Playstation. Her findes også et filmrum samt en bar, som serverer milkshakes og alkoholfri drikkevarer. Børne- og teenageklubben er mod betaling for gæster i dobbelt- og deluxe-værelser.

På hotellet finder du også Wavehouse, et nyt forlystelsescenter med bowling, arkadespil for børn og teenagere, en Surf´s Up Wave Rider (bølgemaskine) og en restaurant, der bl.a. serverer burgere, pizza og milkshakes.

Du har også gratis adgang til Mellemøstens største vandpark, Aquaventure, der tilhører hotellet. I vandparken findes bl.a. en 27 meter lang vandrutsjebane. I vandparken er der også et område for de mindre børn, Splashers, med vandrutsjebaner osv.

Måltider

Vinter 2022/23:

  • Halvpension indgår i perioderne 1/10-25/12 samt 7/1-30/4 (morgenmad og middag inkl. sodavand og vand til måltiderne)
  • Morgenmadsbuffet indgår i perioden 26/12-6/1

Sommer 2023:

  • Halvpension indgår

Halvpension Halvpension er morgenmad i en af buffetrestauranterne Saffron eller Kaleidoscope. Middagen kan nydes i buffetrestauranterne eller i 10 udvalgte á la carte restauranter. Ønsker du at spise på hotellets fineste restauranter, tillægges et gebyr (ca. 200-850 AED/person afhængig af restaurant)

Værd at vide

  • OBS! På dette hotel må gæster under 18 år ikke checke ind uden at være i selskab med forældre.
  • Bemærk at personer under 21 år ikke må drikke alkohol ifølge alkohol-loven i De Forenede Arabiske Emirater.
  • I De forenede Emirater opkræver en del hoteller et sikkerhedsdepositum i forbindelse med ind-checkning. Depositummet kan betales kontant, men hotellerne foretrækker kredit- eller kontokort. Ved ud-checkning tilbagebetales depositum.

Vær opmærksom på

For sommeren 2023 er det maksimale antal personer i dobbeltværelserne tre.

My Emirates Pass - vinter 2022/23

Behold dit boardingkort, når du flyver med Emirates i perioden 1. november til 31. marts 2023. Det giver dig rabatter og tilbud, du ikke vil gå glip af!

Læs mere om Emirates Pass

Alle hoteller i Dubai Palm Jumeirah

Aloft Palm Jumeirah

Aloft Palm Jumeirah ligger på den østlige side af en af Dubais palmeformede øer. Her hersker en international atmosfære, hvor mad, kultur og sprog fra hele verden blandes på en trendy og moderne måde. Kort og godt afspejler hotellet det moderne liv i Dubai!

W Dubai the Palm

W Dubai the Palm er perfekt til dig, der ønsker at bo i et miljø, hvor hver centimeter af hotellet er spektakulær indrettet. Intet er blevet overladt til tilfældighederne på dette eksklusive hotel, der kan prale af et par prisvindende restauranter. Her venter et afslappet ferieliv, hvor du bor i unikt indrettede værelser, hvor farverige møbler og Studio 54 møder moderne teknologi. Og udsigten fra tagterrassen over havet og Dubais skyline er betagende.

Marriott Resort Palm Jumeirah Dubai

Marriott Resort Palm Jumeirah Dubai ligger i starten af den ikoniske palmelignende ø Palm Jumeirah. Her venter en behagelig og solrig ferie for hele familien! Slap af ved det dejlige poolområde eller på den private sandstrand. Hotellet byder også på flere hyggelige restauranter med noget for enhver smag.