Dajti-bjerget
Vil du opleve Tiranas natur, så skal du helt sikkert besøge Dajti-bjerget, som stolt troner 1400 meter over havets overflade. Det er omgivet af en smuk nationalpark, som er perfekt til vandring. Hvis du blot er ude efter udsigten, så kan du tage kabelbanen Dajti Express eller køre i bil mod toppen. Selv dyrelivet er unikt i nationalparken. Der både lever ulve, ræve, kaniner, brunbjørne og vildsvin. I nationalparken finder du også søen Lake Bovilla, som forsyner Tirana med næsten alt byens drikkevand.
Den nye basar
Området ved Tiranas marked er blevet moderniseret, og i dag finder du et spændende marked med grøntsager, krydderier og lækre specialiteter. Der er både små butikker og charmerende restauranter at slå dig ned ved, så du kan holde øje med livet omkring det summende marked.
Det berømte klokketårn i Tirana
Du må ikke glemme at besøge det kendte klokketårn, som ligger ved moskéen Et´hem Bey. Når du har besteget trapperne, så bliver du belønnet med en udsigt over byen, som er et postkort værdigt. Trappetrinene op er dog både stejle og smalle, så gåturen mod toppen er mest for de lidt modigere ben.