Luftfoto af Sivota i Grækenland med turkisblåt vand, grønklædte halvøer og bebyggelse langs de kuperede kyststrækninger. Små bugter og øer skaber et naturskønt kystlandskab med udsigt over Det Ioniske Hav.
Pink platform på Sivota Retreat
Sivota

Yogaferie med Sine Nordbo

Sivota Retreat - powered by Playitas

Tag på en dejlig yogaferie til det skønne sportshotel Sivota Retreat Powered by Playitas på det græske fastland. Vi laver solhilsen og får ro i sjælen i de magiske omgivelser.

På denne tur vil træning, socialt samvær, smil og latter, sund mad samt badeture være i fokus. En uge fyldt med mindful yoga. Der vil blive undervisning i Hatha yoga og Yin yoga, her vil du få mulighed for at komme helt ned i gear. Derudover vil det være muligt at prøve andre aktiviteter af forskellig art, men glem ikke at det er din ferie, så du deltager som lysten og behovet tillader.

Hvem kan deltage?

Alle over 15 år kan deltage, både øvede og uøvede. Tager du familien eller en ven/veninde med, som ikke dyrker yoga, er der mange andre aktiviteter på stedet at muntre sig med. Mangler du en roomie, vil Sine gerne forsøge at finde én af samme køn til dig. Hun kan kontaktes på: sine.nordbo@live.dk

Om rejsen

Sivota Retreat ligger fredeligt placeret med udsigt over det Ioniske Hav og de grønne omgivelser, som gør Sivota til en af Grækenlands mest charmerende kystbyer. Her er tempoet afslappet, stemningen autentisk og naturen lige uden for døren.

Kun en kort gåtur fra hotellet finder du den berømte Bella Vraka Beach, hvor du kan vade gennem det lave, turkisblå vand til den lille ø Agios Nikolaos, også kendt som Goat Island.

Området er kendt for sine idylliske bugter, krystalklare badevand og smukke kystlandskaber.

I den hyggelige havn i Sivota finder du et godt udvalg af tavernaer, caféer og små butikker, hvor lokale og besøgende mødes i en afslappet atmosfære. Langs havnepromenaden kan du nyde en kaffe med udsigt til de mange både eller slå dig ned på en af de indbydende restauranter og smage på det græske køkken.

Sivota er et rejsemål for dig, der ønsker en autentisk græsk ferie med naturskønne omgivelser, hyggeligt byliv og masser af muligheder for både afslapning og oplevelser.

Her kan du kombinere yoga og velvære med svømmeture i det klare hav, små udflugter og lange, rolige dage under den græske sol.

Hvis du drømmer om en uge med fokus på balance, nærvær og velvære, er yogarejsen med Sine Nordbo til Sivota den perfekte mulighed for at koble af fra hverdagen og finde ny energi i inspirerende omgivelser.

Om yogaen

På denne yogarejse vil du opleve nærværende og varieret yoga med fokus på både krop og sind. Alle yogaklasser afsluttes med 8-10 minutters afspænding i form af Savasana, hvor kroppen får mulighed for at integrere dagens praksis og finde ro.

Undervisningen består af en kombination af Hatha Yoga og Yin Yoga. Gennem ugens forløb arbejder vi med styrke, balance, bevægelighed, bindevæv, kropsbevidsthed og åndedræt. Samtidig skaber yogaen rum for fordybelse og mental restitution.

Uanset om du er nybegynder eller har dyrket yoga i mange år, tilpasses øvelserne, så alle kan deltage og få udbytte af undervisningen. Målet er, at du rejser hjem med fornyet energi, øget smidighed og en følelse af indre ro, som rækker langt ud over ferien.

Ugens program:

Der vil være yoga kl. 16-17 på ankomstdagen.

Mandag til lørdag vil der være 2 sessioner om dagen kl. 9-10 samt 16-17, dog torsdag undtaget hvor der er fridag. (Der tages forbehold for ændringer).

Information om ugen:

Pris: fra 10.895,- Dato: 24. - 31. maj 2027 Afrejselufthavn: København eller Billund Hotel: Sivota Retreat - powered by Playitas

Dette indgår:

  • Charterfly tur/retur 

  • 1 stk. indchecket bagage+håndbagage

  • Transfer tur/retur mellem lufthavn og hotel

  • Ophold i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt

  • Morgenmadsbuffet 

  • Yogaprogram med Sine Nordbo

Tilkøb: 

  • Halvpension kr. +1.554,- / helpension + 2.324,- pr. person

  • Mad på flyet + 160,-

  • Afbestillingsforsikring kr. +399,-

  • Rejseforsikringer, fx Premium med fuld dækning for kr. +216,- pr. person | Læs mere om forsikringer her. *Rejser du alene kommer der enkeltværelsestillæg på 4.500,-

Sine Nordbo logo

Om instruktøren

Stine Nordbo i blå træningstop og sorte shorts med briller og smykker

Sine Nordbo, erfaren instruktør og rejsevært

Jeg er en engageret og energisk instruktør med mange års erfaring i at undervise både yoga, SMART-træning og dans – særligt for seniorer. Jeg brænder for at skabe træningsglæde, bevægelse og fællesskab, uanset alder eller niveau. Ud over mine faste hold arrangerer jeg også særlige events som polterabends, bryllupper og fødselsdage, hvor jeg tilpasser programmet efter stemning og deltagerne. Derudover laver jeg Yoga day, Yoga brunch, fitness day samt træningsrejser sydpå. Som person er jeg smilende, tålmodig og nærværende – jeg elsker at motivere andre og skabe trygge rammer, hvor alle kan mærke både krop og humør komme i bevægelse.

Læs mere Sine på facebook her.



Om hotellet