
Yoga og mindfulness ved Det ioniske hav med Thilde Vesterby
Seagoina
Tag med på en uges yoga- og mindfulnessretreat ved Det Ioniske Hav, hvor dagene får lov til at gå lidt langsommere, og hvor vi skal træne at vågne lidt mere op til det liv, der er lige for næsen af os.
Om ugen
Dagene begynder med yoga, åndedræt og mindfulness og afsluttes med en blidere praksis med blandt andet yin, restorativ yoga og compassiontræning.
Mellem undervisningssessionerne er tiden din egen til at bade, læse, gå på opdagelse eller bare nyde sensommeren og de rolige omgivelser - enten alene eller sammen med nogle af de andre i gruppen.
Vi bor på det smukke Seagonia Hotel omgivet af oliventræer og med havet lige nedenfor.
Seagonia arbejder efter en farm-to-table-filosofi, og mange af råvarerne til ugens måltider kommer fra hotellets egen gård i Paleros.
En uge med blid bevægelse, ro, god mad og tid til at være mere til stede i det liv, du faktisk lever.
Dagene begynder med en længere morgenpraksis og slutter med en roligere praksis sidst på eftermiddagen. Midt på dagen er der god tid til ferie, hav, afslapning og oplevelser på egen hånd.
Eksempel på en dag*
Kl. 7.00 -9.00: Morgenyoga
Kl. 9.00: Morgenmad
Dagen er fri til strand, afslapning og egne oplevelser
Kl. 16.00-18.00: Blid yoga, meditation, compassion og refleksion
Aften: (Frivillig) fælles middag Om aftenen mødes vi til middag på en af hotellets restauranter. Du er også velkommen til at spise alene eller tage ud for at opdage de lokale restauranter i Paleros og omegn.
Der er ingen undervisning på rejsedagene.
*Der kan opstå ændringer på programmet
Morgenyogaen er dynamisk og meditativ med elementer fra hatha og vinyasa. Vi bruger kroppen aktivt, arbejder med styrke, mobilitet og balance og lader åndedrættet være en rød tråd gennem praksissen. Om eftermiddagen skruer vi tempoet ned med yin og restorativ yoga, længere stræk og stillinger, hvor kroppen får god tid til at finde ro. Undervejs vil du også møde yoga nidra og guidede kropsscanninger.
Mindfulness og compassionpraksis er en integreret del af retreatet. Gennem guidede meditationer træner vi nærvær og evnen til at lægge mærke til tanker, følelser og kropslige fornemmelser. I compassionpraksissen arbejder vi med, hvordan vi møder os selv og andre, når livet er svært, og hvordan vi kan træne en mere omsorgsfuld og mindre selvkritisk måde at være med os selv på.
Hvem kan deltage?
Retreatet er for alle, der har lyst til en uge med yoga, mindfulness, compassion og tid til fordybelse. Du behøver hverken være erfaren yogi eller have en fast meditationspraksis. Undervisningen tilpasses forskellige niveauer, så både begyndere og mere erfarne kan være med. Du kommer ikke til at slå knuder på dig selv med svære yogastillinger.
Du kan rejse alene eller sammen med en partner, ven eller veninde. Mange vælger at tage på retreat alene, og der er både mulighed for at være en del af fællesskabet og for at trække sig tilbage og nyde tiden for sig selv.
Information om ugen
Pris fra: 9.498,- Datoer: 30. aug – 6. sep 2027 Hotel: Seagonia Afrejse fra: København
Dette er inkluderet
Fly tur/retur
Bagage + håndbagage
Transfer tur/retur
Indkvartering i delt dobbeltværelse på Seagonia
Måltidsløsning: Morgenmadsbuffet
Træning ifølge program med Thilde Vesterby
Hotel og træningsfaciliteter i topklasse
* Enkeltværelsestillæg: 2.700,-
Kontakt os: sports@apollorejser.dk

