

Rookie Travel med Simone Niki
Vi gentager succesen fra 2026!
Oplev bevægelse i alle afskygninger på denne energifyldte og omsorgsfulde Rookie Travel. Dance step, løb/lunt, styrketræning og stretch smelter sammen og vækker krop og sind til live. Tag med Simone og Niki, og bliv en del af et fællesskab, hvor bevægelsesglæde er omdrejningspunktet.
Inden afrejse får du mulighed for at blive en del af en Facebook gruppe for alle, der skal med på rejsen, samt deltage i en meetup i København, hvor du kan møde de andre deltagere. Forhåbentlig gør det, at du glæder dig endnu mere til at komme af sted.
Udforsk kroppens potentiale gennem fire discipliner:
LØB Tempoet er sat ned og humøret skruet op, mens vi lunter til musik, der gør dig glad. Vores pace ligger omkring 6.30, og vi holder pauser undervejs, så det bliver hyggeligt og overskueligt at komme af sted på en luntetur. (Der vil også være mulighed for at tage på en hike ude i naturen.)
DANCE STEP Bevæg dig til al den musik, du kender, mens vi laver simpel koreografi henover stepbænken. Trinene er lette at fange, så du kan give slip og bare nyde rytmen, mens pulsen stiger, og vi danser os gennem hele træningen.
STYRKETRÆNING Programmet er sammensat af mange forskellige øvelser, så du træner hele kroppen. Vi står i en cirkel og laver hver øvelse i ca. 30 sekunder, før vi går videre til den næste - så du kan tage det i dit eget tempo og niveau.
STRETCH Vi sætter tempoet ned, både fysisk og mentalt, mens Simone guider dig gennem blide stræk, der hjælper din krop med at bevæge sig mere frit.
Udover vores træninger vil der blive lagt op til, at vi spiser sammen og tager på forskellige ture ind til byen alt efter behov.
Rookie Travel DNA
Rookie Mistakes - fællesskab omkring at turde teste nye sider af os selv
Tag din plads - vi inviterer til at folde glemte sider af dig selv ud på ny. Kom ud af hovedet og ned i kroppen
Proces over resultat - hver dag har man forskellig energi, og det er okay
Energi der smitter - inspirerer dig til at opdage nye sider af dig selv og støtte hinanden i processen
Vi sørger for, at du kommer sikkert igennem, når usikkerheden banker på, eller du tager springet ud af komfortzonen - i dit eget tempo, på din egen måde.
Ugens program
Det fuldstændige program modtager du 2 uger før afrejse. Vi forbeholder os ret til ændringer.
Hvem kan deltage?
Rookie universet er skabt til dig, der mærker og føler med stor passion, og som drømmer om mere farverige rammer end dem, du normalt møder. Vil du bevæge dig mere, med plads til omsorg, og blive mødt lige præcis dér, hvor du er - så er denne rejse en oplagt mulighed for at ryste posen og skabe nye forbindelser til dig selv og andre.
Information om ugen
Pris fra: 10.498,- Dato: 02.-09. maj 2027 Hotel: Levante – powered by Playitas Afrejse fra: København & Billund
Dette indgår
Fly tur/retur
Bagage + håndbagage
Transfer tur/retur
Indkvartering i delt dobbeltværelse med uspec. udsigt
Måltidsløsning halvpension
Træning ifølge program med Simone Niki
Hotel- og træningsfaciliteter i topklasse
* Enkelrumstillæg: 2.400,- * Opgradering til fuldpension: 550,- pr. person * Opgradering til All Inclusive: 1.050,- pr. person Kontakt os: sport@apollorejser.dk


