Deltagare på resa med Elevent dansar
Gruppbild Elevent
Kvinnor som står på en rosa plattform med palmer och blå himmel i bakgrunden

Danse & breathwork med Elévent

Playitas Resort, Fuerteventura

Rejs med til Playitas og bliv fyldt op med energi under solens varme. Kombinér breathwork med dans! Vi arbejder med os selv og kommer ud af vores komfortzone sammen, en uge du ikke vil gå glip af.

Om rejsen

Oplev danseglæden og følelsen af frihed, når du giver slip på hæmningerne og bare nyder alle bevægelserne i din krop. I kombination med breathwork og dens positive virkning på roen i kroppen, vil du opnå en fornyet energi.

Der vil være mulighed for at lære hinanden bedre at kende i et trygt og inspirerende fællesskab. Selvfølgelig er der også masser af tid til afslapning og alenetid, hvis du har brug for det. Du bestemmer selv, hvor meget du ønsker at deltage i.

Turen handler om at finde bevægelsesglæde, bryde grænser og få et smil på læben, samt minder for livet. Alt foregår i et sandt træningsmekka med uendelige muligheder for bevægelse, inspiration og afslapning under den dejlige sol. Som en ekstra bonus vil du som deltager få en goodiebag med ren selvforkælelse.

Tag din mor, søster, veninde eller kollega under armen og rejs med på rejsen. Vi glæder os til at dele den med dig, og vi ved, at du ikke vil fortryde det!

Som en ekstra luksus til dig, får du en fantastisk goodiebag med i rejsen. Det lækre sports tøjbrand Athlecia leverer træningstøj til dig til en værdi af 1000,- kroner. Relevant, som laver skønne hudplejeprodukter, leverer produkter til en værdi af 500,- kroner.

Du får derfor en lækker goodiebag til en værdi af hele 1.500,-

Hvem kan deltage?

ALLE kan deltage på rejsen. Uanset om du aldrig har sat en fod på et dansegulv før, eller om du har danset i årevis, så er der plads til dig! Rejser du med familie og/eller børn, kan disse sagtens rejse med, og du kan få en pris for dem, som ikke deltager i selve danse- og breathwork eventet.

Information om ugen

Pris fra: 10.498, - UDSOLGT

Datoer: 7.-14. nov 2025

Hotel: Playitas Resort

Afrejse fra: København & Billund

Dette er inkluderet

  • Fly tur/retur

  • Bagage + håndbagage

  • Transfer tur/retur

  • Ophold i delt dobbeltværelse eller lejlighed uspecificeret

  • Halvpension (morgen- og middagsbuffet)

  • Alt træning med ELEVENT og Kirstine

  • Hotel- og fitnessfaciliteter i topklasse

* Enkeltværelsestillæg: 2.500, -

Kontakt os: sports@apollorejser.dk


Om instruktørerne

Nina Micor

Nina Micor

Nina er medejer og instruktør i Elévent. Nina har danset siden hun var 3 år og kan danse alt fra pardans til hip hop. Hun har opnået toppræstationer i ind- og udland hvor hun blandt andet har repræsenteret Danmark ved Europa- og Verdensmesterskaberne. Nina har mange års undervisningserfaring for alle aldersgrupper og niveauer i dans, reformer og andre former for træning. Hun glæder sig til at videregive sin passion og utvivlsomme glæde for dans og aktiv livsstil. Danseunderholdningsvirksomheden Elévent har hun for nyligt skabt med en mission om, at elevere energien blandt befolkningen igennem dans og det glæder hun sig til at gøre sammen med jer!


Ana

Ana

Ana er medejer i Elévent og mestrer alt hvad der hedder content. For det meste, holder hun sig bag kameraet for at fange de unikke øjeblikke og de sjoveste dansetrin hos gæsterne. Men når musikken spiller, så kan hun alligevel ikke lade være med at danse lidt med - for det handler jo netop om at mærke energien i øjeblikket. Hun sørger for, at din rejse bliver uforglemmelig, ved at fange de helt specielle minder som du kan kigge tilbage på igen og igen. Uanset om du drømmer om en sjov video, billeder eller bare stemningen, så er hun klar til at hjælpe. Hendes evne til at fange de spontane grin, de vilde moves og små øjeblikke af ren glæde gør, at du får minder med hjem som er lige så levende, som da det skete. Så sørger hun også for altid god stemning og en high-five når du har brug for ekstra hep!


Nina, Ana, Kirstine

Kirstine

Kirstine Balslev driver af BEST YOU by KB, hvor hun er breathwork, meditation og saunagus ekspert og facilitator.

Kirstine balancerer til hverdag den holistiske verden med den kommercielle, og arbejder derfor meget evidensbaseret med hendes metoder. Hun hjælper med alt fra restitution, at få ro på tankemylder, skabe ny energi til krop og sjæl og at finde din indre power. Hendes mission er at rykke den enkelte til at blive den stærkeste version af sig selv. Med hendes mange års erfaring inden for facilitering, forstår hun at skabe et autentisk rum med tryghed og ro til at udvikle sig. Kirstine glæder sig meget til at dele sin passion for breathwork og meditation med dig.



Om hotellet