

Alagna with friends med Sven Møller
Dette er skituren til Freeride Paradiset – Alagna i Italien. En rejse, der kombinerer skiløb med plads til både familie og arbejde – uden at gå på kompromis med oplevelsen!
Vi har skruet turen sammen, så du får maksimalt skiløb på minimalt antal fridage. Vi rejser onsdag aften og kommer hjem igen søndag aften. Det giver fire hele skidage, og du bruger kun to feriedage. En løsning, der gør både dig – og dem derhjemme – glade.
Om ugen
Sven Møller deltager på rejsen. Han hjælper med at koordinere skiløbet og arrangerer en fælles middag den første aften for dem, der har lyst til at være med (middagen betales på stedet).
Rejsen går til Alagna, en destination med en særlig kombination af charme og fantastiske skioplevelser. Her kan du tage liften fra byen i 1.200 meters højde helt op til næsten 3.300 meter og nyde imponerende nedfarter.
Det er ikke nattelivet, der trækker i Alagna – her handler det om skiløb og god mad på en af de hyggelige restauranter i landsbyen. Byens størrelse gør, at alt føles tæt på og nemt at komme til. Alagna har det, du har brug for – og lidt ekstra – til den perfekte skiferie.
Hvem kan deltage?
Alder er ikke det vigtigste – det vigtigste er, at du er ung i sindet og har passion for skiløb eller snowboard. For at deltage på turen skal du være mindst 16 år og være i selskab med en voksen.
Off piste eller piste?
Hvis du har lyst til at køre offpiste – hvilket vi varmt anbefaler – kan vi hjælpe med at arrangere det. Det er muligt at stå alle fire dage, eller blot én eller to, alt efter hvad der passer dig. Det kræver blot, at der er nok deltagere, så det er en god idé at koordinere med dem, du bestiller rejsen sammen med.
Prisen afhænger af gruppens størrelse, men som tommelfingerregel koster det omkring 100 euro pr. dag med bjergguide. Det optimale setup er en gruppe på 4–7 personer, som kender hinanden og ønsker at tage af sted sammen.
Hvis du rejser alene eller med én ven og gerne vil køre offpiste med andre deltagere på turen, er det vigtigt, at du har gode skiløbsevner og tidligere erfaring med offpiste. Du er meget velkommen til at kontakte os på forhånd, hvis du er i tvivl om, hvad der kræves.
Skiløbet i Alagnas liftsystem fungerer rigtig godt – både for dig, der står alene, og for dig, der kører med andre. Liftene er hurtige og pålidelige, og du kommer nemt op i bjergene, hvor du kan prøve de mange varierede pister. Når du kører alene, har du frihed til at tage dit eget tempo og opleve området. Alagna tilbyder både udfordrende og mere rolige nedfarter, så alle kan få en fantastisk skidag – uanset niveau og selskab.
Udstyr:
Det er muligt at leje skiudstyr på denne tur, men vi anbefaler, at du medbringer dit eget, hvis du skal ud på offpiste. Obligatorisk udstyr: - Ski - Lavineudstyr, skovl, sonde og transiever (til off-piste) - Skistøvler - Stave - Hjelm
Flyoplysninger fra København:
Rejsen i januar: Udrejse: 21. januar København (CPH) - Milano (MXP) 17:05 - 19:10 Hjemrejse: 25. januar: Milano (MXP) - København (CPH) 20:00 - 22:10
Rejsen i marts: Udrejse: 18. marts København (CPH) - Milano (MXP) 17:05 - 19:10 Hjemrejse: 22. marts: Milano (MXP) - København (CPH) 20:00 - 22:10
Skatter og afgifter
Italien opkræver en hotel-/turistskat på hotelophold, som betales direkte til hotellet. Gebyret er 3 euro pr. person og nat. Børn 0-10 år betaler ikke turistskat. Gebyret betales til hotellet ved ind- eller udtjekning og er derfor ikke inkluderet i rejseprisen. Betaling sker med kort eller kontant, vær opmærksom på, at nogle hoteller kun accepterer kontant betaling. Ændringer af afgiften kan ændres uden varsel, Apollo opdatere oplysningerne, så snart vi bliver opmærksomme på ændringerne.
Information om rejsen
Pris fra: 9.395,- Datoer: 21.-25. jan 2026 (9.895,-) 18.-22. mar 2026 (9.395,-) UDSOLGT Hotel: Christallo Afrejse fra: København
Dette indgår:
Fly tur/retur ink. 1 stk. Håndbagage, 1 stk. indchecket bagage på 23 kg, 1 stk. ski transport
Transfer
Del i dobbeltværelse
Morgenmad
Liftkort
Apollo Sports service dernede Begrænset antal platser! Kontakt: sports@apollorejser.dk
