
Begreber at holde styr på i WOD
Har du nogensinde mødt op til en CrossFit-, bootcamp- eller kredsløbstræningshold, hvor man skulle tro instruktøren talte græsk. Vi lover – de taler ikke græsk, men nogle gange bruger de sportsspecifikke udtryk bare for sjov. Du kan altid spørge instruktøren på stedet, hvis der er noget, du ikke forstår, men hvis du vil komme forberedt til holdet, har vi her på siden samlet nogle begreber, som ofte forekommer i nogle af vores træningshold på sportshotellerne.
Hvorfor er Functional training blevet så uhyre populært?
Functional training er meget varieret træning og fokuserer mere på funktionelle/komplekse øvelser, i stedet for mere traditionel træning, hvor man træner specifikke muskelgrupper hver for sig. Det betyder, at træningen er mere varieret og udfordrende, hvilket mange finder mere interessant og sjovt end traditionel styrketræning eller konditionstræning. Derudover er det en meget alsidig træningsform, hvor du kan udvikle dig på mange forskellige områder. Mange kan også godt lide overraskelseselementet i CrossFit, ofte ved man ikke hvad der dukker op ved konkurrencer og man lærer sin krop at kende og hvordan den reagerer på fx en blanding af tunge løft, tekniske færdigheder og lange cardio-sessioner.
Sporten er også præget af en stærk fællesskabsfølelse. Holdene afvikles ofte i grupper og nogle gange endda i hold på 2-6 personer, og der er en stor følelse af støtte og kammeratskab mellem deltagerne. Det betyder, at mange oplever, at det er en motiverende og positiv atmosfære at træne i.

De 5 mest almindelige begreber at holde styr på
WOD: "Workout of the Day" - står for dagens træning og kan indeholde alle de dele/koncepter, vi forklarer herefter.
EMOM: "Every Minute On the Minute" - Et set-up hvor du udfører en bestemt øvelse eller et antal øvelser i et minut og hviler resten af minuttet, jo hurtigere du udfører dine øvelser/gentagelser af øvelsen, jo mere hvile får du inden næste minut starter. Nogle gange kører du samme type opsætning som en E2MOM eller E3MOM osv., så har du enkelt forlænget det tidsinterval, du har til at udføre øvelsen eller gentagelserne.
AMRAP - As Many Rounds (or Reps) As Possible: Et set-up, hvor du forsøger at lave så mange runder eller gentagelser af en bestemt øvelse eller øvelser som muligt i en given periode.
Metcon - Metabolic Conditioning: Et hold eller en del af et hold, der fokuserer på at øge metabolisk kapacitet og forbedre konditionen. Dette kan ses som den pustende del af et hold, hvor målet er at forbedre den aerobe kapacitet.
Skills: En del af et hold, hvor du fokuserer på en specifik øvelse eller evne, ofte gymnastiske eller mere komplekse øvelser.

Forkortelser der er gode at holde styr på
BB: Barbell eller vægtstang
DB: Dumbbell eller håndvægt
BBJ: Burpee box jump
BBJO: Burpee box jump over
OH: Over head
SL: Single leg
SA: Single arm
WU: Warm up eller opvarmnig

Andre begreber, der kan være gode at huske på
RX: Standardversionen af træningsholdet, hvilket er det, der anbefales at lave, hvis du har nok erfaring og færdigheder. Der er visse forudbestemte vægte til mænd og kvinder, som f.eks. bruges i konkurrencer.
Scaling: Tilpasning af øvelserne eller vægtene i styrketræning, så de passer til ens eget niveau og færdigheder.
Cardio piece: Et hold med fokus på fitness
WU: Warm up eller opvarmning

Apollo Sports – sportshoteller for alle
Vil du have et overblik over alle vores sportshoteller, så læs mere her.