
En aktiv ferie i Mexico
- aktiviteter du ikke må gå glip af
Mexico er et perfekt rejsemål for dig, der gerne vil fylde din ferie med aktiviteter og oplevelser. Her venter alt fra snorkling blandt havskildpadder og svømning i krystalklare cenoter til golf og vandsport. Her er vores bedste tips til en aktiv ferie i Mexico.
Golf med udsigt over Caribien
Langs Riviera Maya er der mange gode baner, herunder PGA Riviera Maya nær Akumal og El Camaleón i Mayakoba. Her venter der velplejede fairways, frodigt grønt og nogle gange endda havudsigt mellem slagene.
Kitesurfing langs Riviera Maya
Med Det Caribiske Hav som baggrund er kitesurfing en af de mest populære vandsportsgrene langs Riviera Maya. I Tulum finder du flere surfskoler, der har både begynderkurser og udlejning af udstyr for dig, der selv vil ud på vandet.
Oplev Tulum på cykel
Tulum er skabt til at blive udforsket på to hjul. Cykeltur mellem de hvide sandstrande, mayaruiner, strandrestauranter og de hyggelige caféer. En enkel og skøn måde at opleve den afslappede atmosfære, der har gjort Tulum så populær.

Perfekt vind og turkisblåt vand gør Riviera Maya til et paradis for kitesurfere.
Snorkling og dykning i verdensklasse
Ud for Riviera Maya strækker verdens næststørste koralrev sig. Her kan du snorkle eller dykke blandt farverige koraller, tropiske fisk og spændende undervandsliv. Mange udflugter er også velegnet for dig, der aldrig har prøvet at dykke før.
Kajakroning eller SUP
Det rolige og klare vand langs den caribiske kyst er perfekt til kajakroning og stand up paddleboarding. Tag ud på havet i dit eget tempo, og nyd kystens smukke udsigter fra vandoverfladen.
Eventyr i naturparken Xplor
Kan du lide fart og spænding, er Xplor en oplagt destination. Her kan du svæve mellem trætoppene på zipline-baner, svømme gennem grotter og udforske underjordiske floder. En sjov dag for både familier og eventyrlystne rejsende.

På med snorkelmasken og udforsk det farverige liv under overfladen.


