
9 naturoplevelser på Mauritius
- som du ikke kan gå glip af!
Hvis du leder efter fantastiske naturoplevelser, er Mauritius den rette ø for dig. Udover blændende hvide strande og vidunderligt svajende palmer er der smukke botaniske haver og imponerende vandfald at se. Her har vi samlet de 9 bedste tips til naturoplevelser på Mauritius!
Find og book din rejse til Mauritius
1. Pamplemousses Botaniske Have
Sir Seewoosagur Ramgoolam Botanical Garden, almindeligvis kendt som Pamplemousses Botanical Garden, er den ældste botaniske have på den sydlige halvkugle. Haven er berømt for sin lange dam med kæmpe liljer og dækker et areal på ca. 37 hektar. Her kan du blandt andet se 85 forskellige typer palmer, flere forskellige fuglearter og de kæmpeskildpadder, der lever ved den nordlige udgang. Haven er opkaldt efter Sir Seewoosagur Ramgoolam, som var en af Mauritius' førende politikere i det 20. århundrede.
2. Nationalparken Black River Gorges
Vandre gennem tæt skov og se mere end 300 eksotiske fugle- og plantearter i denne nationalpark. Parken er 6.574 hektar stor, øens højeste bjerg findes her, og nogle af Mauritius' få naturlige skove. Hvis du kan lide vandreture, er der adskillige vandrestier her med varierende sværhedsgrad at vælge imellem. Charmarel-vandfaldene ligger også her. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen restauranter eller caféer i nærheden, så husk at pakke rigeligt med vand og en ordentlig frokost!

Pamplemousses Botaniske Have
3. Le Morne Brabant-bjerget
Le Morne Brabant er en del af Le Morne-halvøen, på den sydvestlige spids af Mauritius. Det 556 meter høje bjerg er en af de mest populære turistattraktioner i Mauritius og er opført på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan du booke en guide og vandre både halvdags- og heldagsture.
4. Le Vanille Dyrereservat
Dette livlige dyrereservat er en fantastisk udflugt for børn. Dette er hjemsted for det største antal kæmpeskildpadder, og gå ikke glip af den enorme samling af monterede insekter (over 23.000 arter!). Der er også Nilkrokodiller og et dodomuseum.
5. Skov- og dyrereservat La Vallée de Ferney
Det 200 hektar store La Vallée de Ferney er et skov- og naturreservat beliggende i Bambou-bjergene nord for byen Mahébourg. Her finder du et bredt udvalg af hjemmehørende arter af både dyr og planter, hvoraf mange er sjældne eller truede.

Le Morne Brabant
6. Chamarel-vandfaldet
Chamarel er det højeste vandfald på Mauritius og falder mere end 90 meter mod en smuk baggrund af skove og bjerge. Chamarel Falls ligger i Black River Gorges Nationalpark og er et vidunderligt sted at vandre, hvis du vil opleve Mauritius' betagende natur. Besøg Charmarel i regntiden fra december til marts for at se det, når det er mest aktivt. I de tørrere måneder deler vandfaldet sig nogle gange i to bække, hvilket er lige så fantastisk.
7. Vandfaldene Les 7 cascades
Les 7 cascades betyder bogstaveligt talt "De Syv Vandfald" og kaldes også Tamarind-vandfaldene, hvoraf Chamarel-vandfaldet er et af dem. Vandfaldene, der ligger mellem Curepipe og Black River Gorges National Park, er helt naturlige, og vandrestierne omkring dem er de samme, så du finder ingen hegn eller lignende på din vej op og ned mellem vandfaldene. Vi anbefaler, at du booker en personlig guide eller tur for at opleve disse utrolige vandfald og udsigter på en sikker måde.

Besøg Chamarel, det højeste vandfald på Mauritius
8. Naturfænomenet The 7 coloured earth
Den syvfarvede jord er et naturfænomen, en geologisk formation, der ligger på Chamarel-sletten i Black River Gorges Nationalpark. Farverne er opstået, fordi jorden udviklede sig gennem omdannelsen af basaltisk lava til lermineraler. Området med den forskelligfarvede jord er ret lille, og afhængigt af tidspunktet på dagen ændrer lyset, farverne og skyggerne på jorden sig.
9. Øen Ile aux Cerfs
Ile aux Cerfs (Hjorteøen) er kendt for sine fine sandstrande, den smukke lagune og det krystalklare vand omkring øen. Som navnet antyder, var øen tidligere beboet af hjorte, men i dag er der ikke så mange af dem tilbage på øen. På Ile aux Cerfs skal du benytte lejligheden til at snorkle ved koralrevet, samt spille golf på den store 18-hullers golfbane. Der er også et lille marked og flere lokale restauranter. Du kan nemt komme til øen med båd eller på en dagstur med katamaran.

Den syvfarvede jord
Tips & inspiration
Se alle vores rejsetips til Mauritius, find og book en rejse til Mauritius eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.