Smukt vandfald på Bali

Dyr og natur på Bali

Med regnskov, vulkaner og vandfald er Bali en grøn og smuk ø. Den giver mulighed for spændende oplevelser og nærmøder med dyr og natur.

Aber på Bali

Tropisk regnskovsklima

En stor del af Bali består af regnskov. At tage på vandretur er derfor en fantastisk oplevelse. Takket være det tropiske klima er der også en del vandfald på Bali. Sekumpul Waterfall er et spektakulært vandfald i det nordlige Bali, som faktisk er et område bestående af syv vandfald. Turen til vandfaldet går forbi smukke rismarker, over en flod – alt sammen i jungle-lignende omgivelser. Et af de mere ukendte vandfald på Bali er Bhuana Sari-vandfaldet, omkring 2,5 timer fra Denpasar. Banyumala Twin Waterfalls er også et smukt syn, beliggende i området Buleleng. Buleleng er kendt for at være et samlingspunkt for vandfald – hvis du vil se flere vandfald på samme tur, er det her du skal tage hen!

Stor mangfoldighed af marine arter

Coral Triangle-området er området med den højeste biodiversitet af marine arter, og Bali hører til Coral Triangle. Det er derfor et fantastisk hav at dykke i og at se specielle arter. Delfiner trives også i Det Indiske Ocean, nær Lovina på Balis nordkyst er der en ekstra stor chance for at se dem tæt på.

Dyr på Bali

At Bali og Indonesien fuldstændig flyder over med forskellige dyrearter er noget, der er sikkert. I løbet af en dag kan du se frøer, græshopper, tudser og gekkoer.

På Bali er der næsten 300 forskellige fuglearter, hvoraf flere er truede arter. Blandt dem er fuglearten Balistare, som kun findes i det nordvestlige Bali, i Bali Barat National Park. Et andet flyvende væsen er flyvende hunde, store flagermus. De flyvende hunde er ikke farlige og er normalt mere bange for mennesker end omvendt.

Aber er et almindeligt syn på Bali. Et sted, hvor du med garanti vil se aber tæt på, er i Ubuds Monkey Forest. Her bor ca. 700 aber blandt palmer, templer og store træer. Tag bananer med til aberne, hvis du får chancen, men hold fast i dine værdigenstande - aberne er berygtede tyve!


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Bali, find og book en rejse til Bali eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Bali

Her finder du vores bedste tips til de fineste strande, bedste naturoplevelser, lækre eksotiske smagsoplevelser og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Bali

Bali

  • Spændende kultur og natur
  • Surf, dyk og bad
  • En frodig paradis-ø
Læs mere om Bali

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her