
Kite og windsurfing på Lefkas
På Lefkas er vandsport et kæmpe hit. Windsurfere og kitesurfere fra hele verden kommer her for at træne og mestre de udfordrende bølger. Strandene i Lefkas kvalificerer sig til mange top-10 lister over de bedste surfstrande i verden. Vinden er kraftig, varm og helt vidunderlig for surfere. De er hovedsageligt vestlige og nordvestlige, og blæser næsten nøjagtigt på samme tid hver dag – fra tidlig til sen eftermiddag.

De 2 bedste surfstrande
Der er hovedsageligt to strande, der er populære surfesteder på Lefkas.
Vassiliki i det sydlige Lefkas, som er særdeles velegnet til windsurfing.
Agios Ioannis i nord, hvor kitesurferne for det meste holder til..
For øvede og begyndere
Lige ved siden af Agios Ioannis ligger Milos Strand, som også er populær blandt kitesurfere. Her er der bl.a. Kite Surf Open. Fordi vinden er kraftigere her og bølgerne bryder, er stranden mere velegnet til erfarne kitesurfere. Er du nybegynder, er Agios Nikolaos bedre egnet, her er vinden knap så kraftig.
Altid tæt på surfing
Lefkas er en forholdsvis lille ø, så uanset hvor du bor, er du altid tæt på smukke surfstrande. Bor du i Nidri, tager det ca. 25 minutter til både Vassiliki og Agios Ioannis. Hvis du bare søger at surfe, solbade og slappe af på stranden på ferien, kan du altid vælge et hotel i Vassiliki. Agios Nikolaos ligger på den anden side af broen på fastlandet, ca. 20 minutter i bil fra Lefkas by.

Populære Vassiliki Beach på Lefkas
Find og book din rejse til Lefkas
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips for Lefkas, find og book en rejse til Lefkas eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


