
Den Dominikanske Republiks smukke natur
Den Dominikanske Republik er et paradis for dig, der elsker naturoplevelser. Her venter alt fra frodig regnskov og dramatiske vandfald til mangroveskov, kalkstensgrotter og kridhvide strande. Under overfladen gemmer der sig desuden farverige koralrev og tropiske fisk, hvilket gør landet til et populært rejsemål for både snorkling og dykning.
Los Tres Ojos
Midt i Santo Domingo ligger naturreservatet Los Tres Ojos, et af landets mest fascinerende naturfænomener. Her kan du udforske flere turkisblå ferskvandssøer, der ligger gemt i en stor kalkstensgrotte. Området var engang et vigtigt sted for taíno-folket, øens oprindelige befolkning, og er i dag et populært udflugtsmål for både lokalbefolkningen og besøgende.
Laguna Gri Gri
I den lille kystby Río San Juan ligger Laguna Gri Gri, en naturskøn lagune omgivet af mangroveskove. Her kan du tage med på en bådtur gennem de snoede vandveje, inden du når kystens klare vand og de flotte snorklested. Området er kendt for sit rige dyreliv og sine smukke omgivelser.

Los Tres Ojos byder på spektakulære grotteformationer og turkise laguner
Lago Enriquillo
Længst mod sydvest ligger Lago Enriquillo, Caribiens største sø og en af Den Dominikanske Republiks mest unikke naturoplevelser. Her lever både krokodiller, flamingoer og flere sjældne fuglearter. Søen ligger desuden under havoverfladen, hvilket gør landskabet endnu mere særligt.
El Choco National Park
Lige uden for Cabarete strækker El Choco Nationalpark sig med tæt bevoksning, huler og naturskønne vandrestier. Her kan du udforske spændende drypstensgrotter, bade i naturlige laguner og opleve en helt anden side af Den Dominikanske Republik end de velkendte strande.

Naturoplevelser til søs
Naturen i Den Dominikanske Republik slutter ikke ved strandkanten. Rundt om øer som Saona Island og langs de caribiske kyster venter krystalklart vand, farvestrålende koralrev og gode muligheder for snorkling og dykning. Perfekt for dig, der gerne vil udforske livet under overfladen og opleve Caribiens natur på tæt hold.


