Mere om rejsemålet
Øst for Playa del Inglés ligger San Agustín, som er et grønt og frodigt feriested. Det ligner næsten en lille villaforstad. Omkring 15.000 indbyggere bor i San Agustín året rundt og i turistsæsonen stiger tallet til 80.000 indbyggere.
Her vokser palmer, hibiscus og bougainvillea i hotelhaverne. San Agustín ligger beskyttet for vinden mellem bjerge og skråninger og har en dejlig strandpromenade, hvor man kan gå hele vejen til Playa del Inglés, en tur på ca. 4 km.
Børnevenlige strande i San Agustín
Børnene stortrives på San Agustíns lange, smukke strande, og de større børn vil nyde at prøve de mange vandsportsaktiviteter, som tilbydes. Her er stranden lavvandet, og sandet er perfekt til at bygge sandslotte, så selv de mindste familiemedlemmer kan nyde ferien.
Restauranter og underholdning
Der findes et godt udbud af restauranter at vælge imellem. Hvis du vil forkæle dig selv, ligger Europas største spa med thalassoterapi på Hotel Gloria Palace, der er åben for offentligheden. Nattelivet er ikke så aktivt som i nabobyen, Playa del Inglés, men i vintersæsonen kan man besøge den eksklusive natklub Casino Palace. Her findes også et berømt kasino og et godt shoppingcenter.
Lejebil på ferien
Vi anbefaler at leje en bil , så du virkelig kan se det bedste af Gran Canaria. San Agustín er et godt udgangspunkt for familien, der gerne vil rejse rundt på øen på egen hånd. Der er masser at besøge: eksotiske zoologiske haver, den smukke og dramatiske natur i baglandet, vandlande, forlystelsesparker og de meget omtalte karnevaler.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Gran Canaria.
Rejselederservice
Apollo Service er gældende til og med 28. september 2024. I øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.