Thailand

For ophold som turist i op til 30 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder, efter opholdet er afsluttet. Børn skal have eget pas ved rejse til Thailand. Man må dog maksimalt have 3 indrejser á maks. 30 dage uden visum til Thailand inden for 180 dage. Rejser man ind i Thailand via landegrænsen fra et af Thailands nabolande, vil man efter den ny bekendtgørelse kun få tildelt 15 dages ophold.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Thailands ambassade på tlf.: 39 62 50 10.