Alanya rundt
For at få en god start på ferien, kan du tage med os rundt i Alanya og se byens omgivelser. Vi nyder udsigten fra klipperne hvor Alanyas stolthed, Seldjukborgen, rejser sig over det blå middelhav. I de mere moderne dele af byen tager vi en gåtur gennem gader og torve. I løbet af dagen får du praktisk information sammen med restauranttips og et indblik i Alanyas historie. Ved floden Dimcay nyder vi en dejlig frokost. Her kan man også bade i det opfriskende vand.
Aquacenter
Alanyas vandland har noget for alle. Du vælger selv om du vil slappe af ved poolen og sole eller kaste dig ud i de vilde vandrutsjebaner.
Hamam
Tyrkiske bade har eksisteret siden middelalderen og er en vigtig del af den tyrkiske hverdag. Det tager kun et par timer og du vil føle dig som et nyt menneske. En unik og afslappende oplevelse!
Kappadokien
Tag me dpå denne 3-dages udflugt, hvor vi besøger de underjordiske grotter, hvor der engang har boet mennesker. Landskabet er meget smukt med sine pyramider. Vi besøger også en karavanstation, hvor handelsrejsende søgte ly før i tiden.
Manavgat
En ting du ikke bør gå glip af, er at sejle i solen på den smukke Manavgatflod. Vi får måske skildpader eller pelikaner at se fra dækket. Når vi kommer ud på havet og stranden stopper får vi et opfriskende bad. Frokost serveres om bord. Om eftermiddagen nyder vi solen og vandet. En dejlig dag med noget for alle. I løbet af dagen besøger vi også et marked i Manavgat.
Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under: Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.
Et velsmagende besøg på en lokal restaurant, hvor der serveres traditionel tyrkisk mad. Her er din chance for at smage tyrkisk brød, pizza, kurdisk ost, smør, grøntsager, yoghurt med hvidløg, krydret salat og frugt. Vælg mellem Adana Kebab, kebab eller kylling beyti grillspyd. En aften fuld af lækre nye indtryk.
Pamukkale
Tag med til "bomuldsslottet", hvor vandet er kendt for at lindre gigt og gøre kvinder yngre. Vi oplever den antikke by Hierapolis, der ligger i forbindelse med Pamukkale. Endagsudflugt.
Quad Safari
Det her er en anderledes måde at opleve den tyrkiske natur. I 4-hjulstrækkere begiver kører vi ud til Taurusbjergenes dramatiske terræn. Vær forberedt på en dag fyldt med action og oplevelser ud over det sædvanelige.
Badebåd
Kølende havbrise og strålende sol. Fra Alanyas havn sejler vi rundt om den store klippe og ser pirat- fosfor og kærlighedsgrotten. Vi kommer også forbi Kleopatra-stranden og ser Alanya fra et helt nyt perspektiv.
Tyrkiet nu og da
Vi rejser fra storbyen Alanya, og begiver os gennem fantastisk natur til en lille by oppe i bjergene. Her får vi et indblik i det tyrkiske hverdagsliv. En silkefabrik, et tyrkisk hjem, skolen og moskéen er nogle af de steder vi besøger. Frokosten nydes ved byens vandmølle. På hjemvejen besøger vi Dimcave, en af Tyrkiets største drypstenshuler.