Magiske Jordan - vinter 2012/13
8 dage
En rundrejse i Jordan er et minde for livet. Her venter spektakulære historiske seværdigheder med klippebyen Petra i spidsen sammen med utrolige naturoplevelser som ørkenen i Wadi Rum. Nyd også en dukkert i Det Døde Hav og slap af på stranden ved Aqababugtens lune vande.
Aqaba - Wadi Musa (Petra) - Madaba - Nebo - Amman - Jerash - Ajloun - Det Døde Hav - Aqaba
Dag 1 Danmark - Aqaba
Vi ankommer til lufthavnen i Aqaba og fortsætter til hotellet. Herefter venter middag og overnatning i Aqaba.
Samlet transporttid i bus: ca. 1/2 time.
Dag 2 Aqaba - Wadi Musa (Petra)
Fra Aqaba går turen mod Wadi Musa for at besøge den berømte forhistoriske by Petra. Efter en kort vandretur til Petras port, hvor heste venter, fortsætter turen på hesteryg til hovedindgangen, Siq, som er en lang kløft, der er en fascinerende oplevelse. Turen går gennem den snævre kløft til fods, og herefter udforskes de mange spændende monumenter i Petra. Petra er en af Mellemøstens største og mest sagnomspundne seværdigheder og en uforglemmelig oplevelse. Det er et af de mest pragtfulde steder, man kan besøge, og det imponerende gravkammer Al Khaznah er udhugget direkte af de røde bjerge, hvor det knejser majestætisk over de mange besøgende i Petra. Efter frokost går turen tilbage til hotellet til fods.
Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer.
Dag 3 Wadi Musa - Madaba - Nebo - Amman
Dagen begynder tidligt med en køretur til Madaba, hvor vi besøger katedralen med det imponerende mosaiklandkort fra det 6. århundrede. Derefter videre en kort tur med bus til Nebo-bjerget, hvorfra Moses så ind over Det Forjættede Land og eftersigende er begravet. Fra bjerget nyder vi den smukke udsigt over Jordandalen, Det Døde Hav og Jordanfloden og besøger den gamle kirke på bjergets top med sine store, velbevarede mosaikker fra Byzantinertiden. Efter frokost i Madaba fortsætter turen til Amman, hvor vi overnatter.
Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer.
Dag 4 Amman - Jerash - Ajloun - Amman
Efter morgenmaden går turen til den gamle romerske by Jerash, som er en af de bedst bevarede i verden. Desuden er området kendt for at have været beboet i utallige år, for her er fundet rester fra beboelser i stenalderen, så vel som efter blandt andet græske, romerske og byzantinske beboere. Efter at have nydt vores frokost på en restaurant i Jerash fortsætter turen til Ajloun, som byder på mange spændende historiske ruiner, blandt andet byens borg, som er det bedst bevarede og mest komplette eksempel på arabisk-islamisk militærarkitektur fra middelalderen. Efter besøget i Ajloun går turen tilbage til hotellet i Amman.
Samlet transporttid i bus: ca. 3 1/2 time.

Dag 5 Amman - Det Døde Hav - Aqaba
Dagen begynder med et besøg på citadellet, som tårner over Amman. Her fandtes byens tidligste befæstninger og utallige udgravninger har afsløret rester fra både romerske, byzantinske og tidlige islamistiske bosættelser, og udgravningerne fortsætter stadig. Oplev blandt andet Herkulestemplet, Umayyad paladskomplekset og en byzantinsk kirke. Herefter besøger vi Jordans arkæologiske museum, som har en fremragende samling antikviteter fra Jordan dateret fra forhistorisk tid og frem til 15. århundrede. Der bliver også tid til at besøge det imponerende romerske amfiteater, der stammer fra 151 f. Kr., som var bygget til at huse 6000 mennesker. Siden er amfiteateret blevet delvist genopbygget og bruges i dag til forskellige optrædener og forestillinger. Herefter går turen videre til Jordan Folklore Museum for at blive klogere på, hvordan et traditionelt jordansk liv ser ud med klædedragter, musikinstrumenter og boligindretning fra det 19. århundrede og frem. Efter et par timers byrundtur fortsætter vi mod Det Døde Hav, som med sin placering cirka 400 meter under havets overflade er det lavest beliggende sted på jorden. Her er god tid til at nyde havet, solen og afslapningen og lade de mange indtryk synke ind. Nyd en svømmetur i havet, hvor den høje saltkoncentration i vandet gør det umuligt at synke og forkæl måske dig selv med en afslappende massage eller behandlinger med de mange mineraler, der findes i havbunden. Sidst på dagen kører vi til Aqaba, hvor vi overnatter.
Samlet transporttid i bus: ca. 5 timer.
Dag 6 Aqaba - Wadi Rum - Aqaba
Dagen begynder med en køretur til ørkenen i Wadi Rum; et storslået naturområde, som ikke kan beskrives, det skal opleves. Ørkenen er Jordans største og mest imponerende med sine enorme sandstensmassiver og granitklipper, som vejr og vind har formet til imponerende strukturer. Her får vi 2 timers ørkentur i jeeps, inden
turen går tilbage til Aqaba. Resten af dagen er til fri disposition.
Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer.
Dag 7 Aqaba
Dagen er fri til at opleve og nyde Aqaba på egen hånd. Byen er moderne, men har samtidig en imponerende historie og ikke mindst skønne sandstrande og krystalklart vand, som indbyder til en dukkert. Vi samles til fælles middag om aftenen.
Day 8 Aqaba - Danmark eller transport til badeferiehotel
I dag er det tid til atter at vende hjem via lufthavnen i Aqaba, eller også fortsætter man til det valgte badeferiehotel.
