Kina
Visum til Kina bestilles sammen med rejsen og betales til Apollo. Pris: 700 DKK. Børn skal være i besiddelse af eget pas og visum ved rejse til Kina.
Visumprocedure Kina
Sådan gør du:
Du skal udfylde visumformularen med alle for-, mellem- og efternavne anført. Visumformularer, et pasfoto i farve og dit pas, skal sendes anbefalet til:
Apollo
Nørrebrogade 10
2200 København N. Att.: Kina Visumafdelingen.
HUSK AT PÅFØRE DIT BOOKING NUMMER.
Dette skal være os i hænde tidligst 60 dage og senest 30 dage før afrejse.
Skal du til Tibet, skal visumansøgning til Kina være os i hænde senest 45 dage før afrejse. Du vil modtage dit pas sammen med din flybillet ca. 2 uger før afrejse. Visum forefindes som klistermærke i passet. Den tibetanske indrejsetilladelse vil rejselederen have på sig ved indrejse til Tibet.
Har du spørgsmål i øvrigt omkring visum, kan du kontakte visumafdelingen på telefon 22 20 13 31 mandag-fredag kl. 14.00-16.00.
Visumformularen
Skriver du forkert eller mangler en formular, er du velkommen til at tage yderligere kopier. BEMÆRK: Har du et ønske om at rejse rundt på egen hånd eller at forlade Kina (til fx Hong Kong) og komme retur hertil, skal du tydeligt gøre os opmærksom på dette. Dette kræver et specielt visum. Ekstra udgiften til dette visum er ikke inkluderet i det normale visumgebyr.
» Visumansøgning side 1
» Visumansøgning side 2
» Visumansøgning side 3
» Visumansøgning side 4
» Vejledning til visumansøgning
Pas
Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter dit ophold i Kina, og have mindst 2 blanke sider til visering.