Skildpadde i havet ud for La Digue

Aktiviteter på Seychellerne

Kombiner sol og forfriskende dyp med skønne aktiviteter! Seychellerne byder på mere end fantastiske strande, selvfølgelig er der også snorkling og dykning i høj klasse, samt naturskønne og skønne golfoplevelser – eller hvorfor ikke benytte lejligheden til at prøve dybhavsfiskeri på ferien?

Golf på Seychellerne Golfbanen Lemuria på øen Praslin

Golf på Seychellerne

Når du hører om Seychellerne, er golf måske ikke det første, du tænker på, men der er faktisk to golfbaner – perfekt til dig, der gerne vil dulme golfabstinenserne under din ferie! Den ene lidt simplere bane Reef Golf Club, som du finder på hovedøen Mahé, består af 9 huller i smukke tropiske omgivelser.

På øen Praslin med storslået udsigt til fantastiske strande og tropisk natur ligger den smukke golfbane Lemuria. Her kan du vælge at bo på Hotel Constance Lemura Resort. Hvis du bor på hotellet er der greenfee, men alle er velkomne til at spille. Golfbanen består af 18 huller, hvor intet slår den udsigt som hul nummer 15 byder på, teestedet ligger på et bjerg med en helt uforlignelig udsigt der bare skal opleves.

St.Pierre Island uden for Praslin Øen St.Pierre ud for Praslin er populær til snorkling og dykning

Dykning og snorkling

Med deres krystalklare vand og fantastiske koralrev er Seychellerne virkelig perfekte for alle, der elsker at snorkle. Du kan se smukke fisk som klovnefisk og løvefisk, napoleonfisk og papegøjefisk i deres naturlige habitat. En af de absolut bedste strande til snorkling på Seychellerne er Anse Source d'Argent. De allerbedste måneder til snorkling og dykning er marts, april, maj, september, oktober og november – hvor vandet er på sit roligste. Overalt på Seychellerne er der arrangører af snorkeludflugter, ellers er du velkommen til at hoppe i, hvor du vil.

Dykning på Seychellerne passer både nybegynderen og den øvede, da vanddybden varierer mellem 8 og 30 meter. De bedste steder at dykke er placeret indenfor de mest populære øer Mahé, Praslin og La Digue, det er også her de fleste dykkercentre ligger.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Seychellerne, find og book en rejse til Seychellerne eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Seychellerne

Her finder du vores bedste tips om de absolut fineste strande, bedste naturoplevelser, lækre eksotiske smagsoplevelser og meget mere!

Se alle rejsetips til Seychellerne

Seychellerne

  • Kridhvide strande
  • Tropisk og frodigt
  • Unikt dyreliv
Læs mere om Seychellerne

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her