Udflugter, Indien

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.

 

Dudhsagar vandfald

Afgår fra: 

Vi besøger Indiens næststørste vandfald, Dudhsagar, som har en faldhøjde på over 300 meter og er beliggende i en smuk nationalpark. Vi tager dertil med bus og kører det sidste stykke op ad bjerget i nationalparkens køretøj. Efter en lille gåtur kommer vi Goa’s stolthed, vandfaldet Dudhsagar. Her er der tid til et lille forfriskende dyp med nysgerrige aber som tilskuere. Vi spiser både morgenmad og frokost i nationalparken. På vej tilbage stopper vi ved et tempel.


Morgenmad og frokost er inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

3-dages tur til Hampi

Afgår fra: 

Hampi var i 1300-tallet hovedstad i et af verdens største imperier, og er i dag en af Det Sydlige Indiens største seværdigheder. Byen har stor religiøs betydning for landets hinduer og mange pilgrimme valfarter hertil hvert år.

Dag 1:
Vi tager sammen morgentoget mod Hampi, som ligger i Goas nabostat Karnataka. At køre tog i Indien er en unik oplevelse, og rejsen bliver garanteret et minde for livet. Vi ser det spændende landskab suse forbi udenfor vinduet, og bliver en del af den indiske hverdag for en stund. Når vi kommer frem, sent på eftermiddagen, kører vi til hotellet for at checke in. Hotellet ligger lidt udenfor Hampi i byen Hospet. Aftenen er på egen hånd.


Dag 2:
Efter morgenmad tager vi til Hampi. Her får vi en guidet heldagstur, hvor vi både kommer forbi et aktivt tempel og tempelruiner. Midt på dagen, når solen står højest på himlen, tager vi en pause, hvor vi spiser frokost (ikke inkluderet i prisen). Højdepunktet denne dag er solnedgangen, som forvandler Hampi til et magisk sagolandskab. Aftenen er på egen hånd.

Dag 3: Vi skal tidligt op, da vi skal med morgentoget, som kører os tilbage til Goa. Her ankommer vi sent om eftermiddagen.

Du kan booke enkelt- eller dobbeltværelser. Udflugten er gratis for børn under 6 år, men der kan ikke garanteres egen siddeplads eller seng.

I udflugten indgår der en togrejse, to overnatninger inklusiv morgenmad samt guidede rundtur. Frokost, aftensmad og drikkevarer samt entré til Hampi er ikke inkluderet i prisen.

Cola Beach - Goas gemte skat

Afgår fra: 

Tag med til Cola Beach - en af det sydlige Goa’s mest afslappende strande. Den hvide sandstrand er på idyllisk vis indrammet af svajende palmer og grøn natur. Her er der god plads til afslapning i en hængekøje mens du ser solen gå ned. Smag den indiske mad og afslut dagen med en overnatning på stranden i et af de fine Rajastanitelte. Denne udflugt er god til dig, der virkelig trænger til at genoplade batterierne.

Du kan booke enkelt- eller dobbeltværelser. Udflugten er gratis for børn under 6 år, men der kan ikke garanteres egen siddeplads eller seng.

I udflugten er transport, en overnatning, frokost og middag dag 1 samt morgenmad og frokost dag 2 inkluderet i prisen. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Der er meget begrænset muligheder for, at handle på Cola Beach, så ønsker du snacks mellem måltiderne, er det lettest at medbringe fra Goa. Der er ingen aircondition på bussen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Det sydlige Goas skatte - markeder og seværdigheder

Afgår fra: 

husk at opleve det sydlige Goa under ferien! Vi gør først et stop i Margoa som er den største by i det sydlige Goa. Her besøger vi blandt andet et livligt lokalmarked som sælger det meste i form af tøj, stof, krydderier, frugt- og grøntsager. Lige ved markedet er der små butikker som også er værd at besøge. Herefter bevæger vi os længere ud på landet og besøger blandt andet et keramikværksted.

Næste stop er Palacio do Deao i Quepem, som er en renoveret portugisisk herregård. Her nyder vi en typisk goansk frokost inden vi vender tilbage til hotellet. På vejen har vi et sidste stop ved Chandranath-templet. Templet er et af de ældste steder for bøn i Goa og ligger fantastisk oppe på en bakke.

Frokost, engelsktalende lokalguide og transfer er inkluderet i prisen.
Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Kirker, krydderier & krokodiller

Afgår fra: 

En hel dag med alt, som er typisk for Goa! Vores bus (uden aircondition) tager os til den fine hovedstad Old Goa, som tydeligt er påvirket af den portugisiske æra. Her besøger vi blandt andet en af Asiens største katedraler, St. Cathedral og Basilica of Bom Jesus.

Vi sejler også en tur på enten Zuari- eller Mandovifloden (afhængig af tidevandet), hvor vi håber på at se nogle af de vilde krokodiller, som lurer ved flodkanterne. Hvis krokodillerne ikke viser sig, så er der stadig mulighed for at se et rigt dyreliv med mange forskellige fuglearter.

Den inkluderede frokostbuffet nyder vi på en krydderiplantage, hvor vi også kommer på en guidet tur gennem kaneltræer og peberbuske.

Frokost er inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Oplev Goa

Afgår fra: 

Et af Mahatma Gandhis mest kendte citater er "Hvis du vil opleve det ægte Indien, skal du begive dig ud på landet".

Og det er præcis, hvad denne udflugt går ud på! Goa er kendt for sine lækre strande, venlige lokalbefolkning og høje palmer. På denne tur vil du opleve den afslappende atmosfære i det sydlige Goa samt smukke byer. Vi vil møde lokalbefolkningen og få et indblik i den hinduistiske hverdagsliv. Vi tager dig til Palolem Beach, en smuk perle, der er en ca 1,5 km lang sandstrand, hvor vi nyder en frokost, inden vi hopper i bølgerne.


Frokost er inkluderet i prisen, men ikke drikkevarer.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Overnatning i en husbåd på Chapora River

Afgår fra: 

Den bedste måde at opleve livet langs med Chapora River er at sejle i en Kettuvallam - en husbåd. Vi sejler langsomt frem og nyder en krydret goansk middag, inden det er tid til en god nats søvn i husbådens charmerende kahytter.

Du kan booke enkelt- eller dobbeltværelser.


I udflugten er transport tur/retur fra båden, en overnatning i kahyt om bord samt middag dag 1 og morgenmad samt frokost dag 2 inkluderet i prisen. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Shop 'til you drop

Afgår fra: 

Tag med os på en eftermiddags-og aftenudflugt, hvor shopping er i fokus. Vi vil vise dig nogle af de mange lækre varer, som Indien har at tilbyde. Har du altid drømt om et skræddersyet jakkesæt? Eller hvad med en flot, skræddersyet kjole? Så har du chancen nu! Og det samme gælder juveler. Efterfølgende tager vi til Mapusa, hvor du kan udforske deres lokale marked, hvor de har masser af frisk frugt og krydderier.

Transfer indgår i prisen. Frokost og drikkevarer indgår ikke i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.