Aqualand Arenal
Aqualand Arenal er Mallorcas største vandland. I parken er der et varieret udbud af vandrutsjebaner og forskellige aktiviteter for hele familien. De mindre børn trives i Mini Park og Polynesias' eksotiske og farverige verden. Udflugten gennemføres med engelsktalende guide.
Come fly with me - Casino show
Broadway er kommet til Mallorca! Come Fly with Me er et show på et højt professionelt niveau med live musik til tonerne af Sinatra og betagende opførelser af dans og akrobatik. Det er Mallorcas store nyhed, som du ikke burde gå glip af.
Dragegrotterne i Porto Cristo
Se Mallorcas smukke drypstenshuler med stalagmitter og stalaktitter, som er formet gennem flere århundreder. Her findes også underjordiske søer, hvor der bliver spillet klassisk musik fra både. En helt fortryllende oplevelse.
En fornemmelse for Mallorca
En uforglemmelig dag hvor vi tager til nogle af Mallorcas smukkeste steder på vestkysten. Vores første mål er den lille, idylliske havneby, Sa Calobra, hvor vi med båd sejler langs kysten i det krystalklare vand mod havnen i Puerto Sóller. Her er der tid på egen hånd til at nyde den lokale, spanske stemning. Til slut stiger vi på "Appelsin-expressen", det lille tog i Puerto Sóller, som kører os en tur blandt appelsinlunde og smukke landskaber.
Marineland/Katmandu
En tur til to af de største attraktioner på sydkysten af Mallorca. Marineland byder på et fantastisk show med delfiner og søløver, som viser sine flotte kunster. Gå ikke glip af showet med de cyklende og dansende papegøjer. Her findes også krokodiller, slanger og andre krybdyr samt et stort akvarium med kulørte fisk. Der er også mulighed for at dyppe sig i vandet, da stranden Playa den Blanes ligger i nærheden.
Katmandu er et tibetansk eventyrhus med temarum fuld af skatte fra fem kontinenter. Her er interaktive spil, robotter, specialeffekter og magiske illusioner. Her er også en 4D biograf der med sin spektakulære teknologi sætter dig i filmens centrum. En vidunderlig udflugt for hele familien!
Paella-aften
En rigtig paella tilberedes bedst med stor kærlighed og gode, friske råvarer. Nyd denne velsmagende ret på en rigtig spansk aften!
Palma - to muligheder
Besøg Mallorcas pulserende hovedstad Palma. Her kan du vandre rundt i de smukke omgivelser og beundre den fantastiske katedral La Seu. Byen byder også på et bredt udvalg af shopping. Du kan kombinere udflugten med et besøg i Europas mest spektakulære akvarium med blandt andet hajer, skilpadder og tropisk regnskov. Udflugten gennemføres med engelsktalende guide.