Grækenland

Se alle lande

Grækenland ligger os lidt ekstra varmt om hjertet. Det var her, vores rejse begyndte, og efter alle disse år kender vi landet ud og ind. Kom med til de øer, vi aldrig bliver trætte af – små græske perler, som vi gerne vil holde lidt for os selv, og dele af landet, der stadig kan overraske os. Find din rejse til Grækenland, og lad længslen begynde.

Populære rejsemål - Grækenland

Se alle

Mere om rejsemålet

Grækenland har sin helt egen atmosfære. Man kan næsten høre den i cikadernes sang en varm eftermiddag og summen fra tavernerne, når aftenen falder på. Du genkender den bland de små havne på øerne, i landsbyerne på fastlandet og midt i storbyens mylder. Vores rejser til Grækenland spænder fra afslappede dage ved Middelhavet til weekendture med mad, historie og storbyliv. Det var også hertil, vores allerførste rejser mod solen førte os. Måske er det derfor, at Grækenland betyder lidt ekstra for os.

De græske øer

Kreta, Rhodos, Karpathos eller måske lille Tilos? Hos os kan du opdage mange sider af den græske øverden, lige fra store feriefavoritter med masser af aktiviteter til mindre øer, hvor tempoet er roligere, og hvor du kommer lidt tættere på det lokale øliv.

Det dejlige ved de græske øer er, hvor forskellige de kan være. Fra det grønne på Korfu og Skiathos til det golde vulkanske landskab på Santorini, landsbylivet på Lesvos og det farverige Symi. Det er netop disse forskelle, der gør det så spændende at udforske de græske øer. Og så Kreta, selvfølgelig. En stor ø, som du kan besøge flere gange, hvor stranddage veksler med udflugter til bjerglandsbyer, vandreture i kløfter og lange aftener på hyggelige tavernaer.

Alle græske øer har deres egen karakter, og det er ikke altid nemt at vælge. Brug vores guide til de græske øer og find den ø, der passer bedst til dig.

Oplev det græske fastland

De græske øer i al deres pragt, men gå ikke glip af fastlandet. Parga og Sivota for havet og badebugterne. Zagoria og Tzoumerka for bjergene, naturen og de små stenbyer. På Peloponnes strækker olivenlundene sig mellem havet og bjergene, mens Halkidiki viser det nordlige Grækenland fra sin allermest blå side. Det er netop kontrasterne, vi kan lide ved fastlandet. Havet, bjergene og en lille græsk landsby et sted midt imellem.

Hvis du leder efter lidt mere byliv, er Grækenland lige så godt til en storbyferie. I Athen går Akropolis og antik historie hånd i hånd med restauranter, tagterrasser og gode shoppingmuligheder. I Grækenlands næststørste by, Thessaloniki, er du tæt på havet og kan nyde et stort udvalg af restauranter, caféer og kulturelle oplevelser.

Det autentiske Grækenland

Små torve, hvor folk mødes over morgenkaffen, familiedrevne tavernaer og badebugter, hvor der stadig er masser af plads til håndklædet. På rejsemål som Limnos, Tilos og Alonissos kommer du tættere på hverdagslivet og en mere intim side af Grækenland. Den samme stemning finder du på det græske fastland, blandt andet på rejsemål som Mytikas og Paleros

Og nogle gange er det faktisk kun et par kilometer, der skal til. Gør holdt i en by, der vækker din nysgerrighed, og sæt dig ned med en iskold frappé på en hyggelig café. Det er ofte under de små stop undervejs, at man kommer endnu tættere på Grækenland.

Kombinationsrejser i Grækenland

Hvorfor vælge ét rejsemål, når du kan opleve flere på én og samme ferie? Med vores kombinationsrejser kan du opleve flere sider af Grækenland på én og samme rejse. Kombiner for eksempel Rhodos med den lille ø Symi, eller tag på en rejse mellem øerne i Kykladerne. Du kan også kombinere Parga med Saranda i Albanien og dermed opleve både Grækenland og Albanien på samme ferie. Læs mere og find din kombinationsrejse i Grækenland.

Smag på Grækenland

Souvlaki og tzatziki skal selvfølgelig på bordet, men der må gerne være flere retter til at supplere dem. Prøv saganaki, dolmades og sprøde kolokithokeftedes sammen med en klassisk horiatiki (græsk salat). På Kreta skal du holde øje med dakos, og hvis du sidder tæt på havet, er det svært at modstå grillet fisk eller blæksprutte. Bestil flere retter til midten af bordet, og del dem. Lidt af hvert smager faktisk endnu bedre sammen.