Mere om rejsemålet
Saigon er en oplevelse for livet og byen overvælder dig med indtryk fra første øjeblik. De eksotiske dufte, mængden af mennesker og alle lydene. Der er aldrig stille i Saigon, ved hvert gadehjørne er der liv og glade dage, mennesker der er på vej et sted hen eller sidder og spiser morgenmad på de lave stole, ved gadekøkkenerne Om aftenen er de fleste ude at gå i byens gader. På markederne, ikke mindst på det berømte Benh Tanh Market, er der fuld fart hele dagen, og her kan du være sikker på at gøre gode fund.
Historie på hvert et gadehjørne
Inde i Saigon centrum vidner de gamle bygninger om byens historie. Det traditionelle hotel Continental ligger ved siden af Operahuset. På hotellet skrev Graham Greene den berømte bog "Den stilfærdige amerikaner", og på den anden side af gaden ligger Rex Hotel, hvor krigskorrespondenterne samledes under krigen. Besøg også mindemuseet War Remnants Museum, når du er i Saigon.
Cu Chi-tunneller
Uden for byen ligger de berømte Cu Chi-tunneller. Vietnameserne byggede et flere hundrede kilometer langt tunnelsystem under kampen mod franskmændene og senere mod amerikanerne. Her levede guerillasoldaterne og bekæmpede de fremmede styrker med stor fremgang. En del af tunnelerne er ombyggede og forstørrede, og her kan de der har lyst prøve gå en strækning under jorden. Et besøg hertil efterlader ingen uberørt.
Saigon eller Ho Chi Minh City
Ho Chi Minh City eller Saigon – det er blot to forskellige navne for samme by. Det ældste navn Saigon ændredes i 1975 til Ho Chi Minh City, efter Ho Chi Minh, en af hovedpersonerne under Vietnams selvstændighedskamp.
Kombiner Saigon med Phan Thiet
Charterrejser til Saigon kan bookes i kombination med Phan Thiet. Du bor 11 nætter i Phan Thiet og to nætter i Saigon. Her kan du læse mere om vores rejser til Vietnam.
Flexible rejser til Saigon
Du kan også booke en skræddersyet rejse til Saigon, tilpasset dine behov og muligheder. Du vælger selv hvornår du vil rejse og hvor længe. Du kan vælge blandt flere hoteller og flyselskaber, søg her for rejse med fleksibel rejselængde.
Rejselederservice
Frem til 16. december 2019 har Apollo intet personale i Saigon men repræsenteres af vores lokale engelsktalende samarbejdspartner. Aktuelt telefonnummer står på billetten. Apollo har skandinavisktalende personale i Phan Thiet fra 17. december 2019 til 19. marts 2020.