Rejser til Alanya

Alanya:

  • • Sydkystens største feriemål
  • • Fantastisk shopping

Apollo Service

På rejsemål med Apollo Service findes Apollos skandinavisktalende rejseledere på rejsemålet. Vi tilbyder desuden service døgnet rundt via telefon, sms, app og e-mail, hvor du kan få praktisk information, tips til udflugter, billeje og meget mere. Læs mere på det respektive rejsemål om hvornår Apollo Service tilbydes.

Populære Alanya er sydkystens største turistby, hvor sol- og badeferien kombineres med pulsen fra bylivet. Her finder du lange strande, god shopping, et hektisk natteliv og lækker mad. Hvis du vil forkæle dig selv på ferien, er her et stort udbud af hamam, frisører og skønhedssaloner. I Alanya bestemmer du selv, hvor afslappende eller aktiv din ferie skal være.



Fakta om Alanya

Transfer

Fra lufthavnen i Antalya til vores hoteller tager det ca. 2 timer med bus. Fra lufthavnen i Gazipasa til vores første hotel i Alanya tager det ca. 40 minutter i bus. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen. Der vil være et stop på 15 minutter.

Strande

Alanya har flere fine og kilometerlange strande. Strandenes kvalitet varierer fra finkornet sandstrand til klipper.

Flere fakta

Klima oversigt

jan 13°c
feb 14°c
mar 16°c
apr 19°c
maj 23°c
jun 27°c
jul 30°c
aug 30°c
sep 28°c
okt 24°c
nov 19°c
dec 15°c
8,0 ud af 10 Alanya
Vores gæsters vurdering, Baseret på 1875 anmeldelser

Top 5 seværdigheder i Alanya

Alanya borgen
Den gamle borg troner på toppen af forbjerget og er Alanya’s stolthed. Borgen har en fantastisk historie, der går tilbage til det 2. århundrede. Den er bygget i flere stadier. Sultan Alaaddin K aykubat er den der har sat det største præg på borgen. Turen op til den gamle borg går gennem gamle brostensbelagte gader, hvor de lokales boder lokker med spændende souvenirs. Fra toppen har du desuden en ubeskrivelig smuk udsigt over Alanya.

Det røde tårn og det gamle skibsværft
Går du en tur langs Alanyas gamle havn med de store og smukke træskibe, kommer du til det gamle skibsværft og det røde tårn. Det 33 meter høje tårn blev bygget af sultan Alaaddin Kaykubat i 1226 som beskyttelse af skibsværftet efter årelange kampe. I dag rummer tårnets nederste etage bl.a. et historisk museum omkring livet i det gamle Alanya.

Dim Cay floden
Flot naturområde lidt øst for Alanya. Sne fra Taurusbjergene ender som smeltevand i floden, der derfor altid er forfriskende kølig om sommeren. Flere restauranter er placeret ved og ude i floden, og her er det muligt at sidde med fødderne i det svalende flodvand, mens du nyder en forfriskning. For få år siden blev der bygget en stor dæmning ved floden, hvorfra der nu udledes strøm til de mange indbyggere i Alanya og omegn.

Drypstensgrotten
En af de smukkeste drypstensgrotter i Tyrkiet er beliggende nedenfor den store borg. Grotten, Damlatas, lå i mange år skjult og blev nærmest ved et tilfælde fundet i 1948 efter søgning på byggematerialer til den nye havn. Grotten er meget mørk ved det første skridt ind, men hurtigt dukker de mørke og fugtige stalaktit-formationer op i det svage lys, og man kan ikke andet end beundre naturens kræfter. Den høje luftfugtighed i grotten får dråberne til at løbe ned af stalaktitterne og gør dem derved større. Den høje fugtighed virker desuden lindrende for en række astmapatienter, som ofte mødes i drypstensgrotten, inden åbningstid.

Alanya Museum
Det lille museum, som er fra 1967, ser ikke ud af meget udefra, men når man træder ind, er det som at gå tusindvis af år tilbage i tiden. De prægtige byggerier fra det tidligere Anatolien viser os civilisationer af kløgt og viden. Du får desuden et billede af, hvordan det nuværende Alanya gennem al sin eksistens har været centrum for stor handel og besøgende fra nær og fjern. Et besøg på museet giver en bedre forståelse for landets og omegnens udvikling.

Andre rejsemål Tyrkiet

Erciyes

Erciyes i Kappadokien er et af Tyrkiets største skisportssteder. Skisystemet i Erciyes byder på imponerende 1.258 meters faldhøjde og et topmoderne liftsystem. Skisportsstedet ligger tæt på lufthavnen, byen Kayseri og i udkanten af det magiske Kappadokien, hvor turister fra hele verden strømmer til for at se de nu verdensberømte ballonflyvninger.

Kappadokien

Længes du efter at opleve noget helt nyt? Rejs til Kappadokien i Tyrkiet! Når de farverige luftballoner langsomt stiger til vejrs ved daggry, med det uforlignelige landskab i baggrunden, er det svært ikke at miste pusten. I Kappadokien kan du være aktiv i fantastiske omgivelser og opleve en historisk del af Tyrkiet, der adskiller sig fra de klassiske sol- og stranddestinationer.

Istanbul

Istanbul er blevet et populært rejsemål for storbyferien. I Istanbul vil du opleve en blanding af både europæisk og asiatisk kultur, som du ikke finder noget andet sted. Her kan du beundre den Blå Moské og de underjordiske gamle cisterner. Gå i James Bonds fodspor, som flere gange er filmet i byen, senest til ”Skyfall”. Shop løs i Grand Bazaar og nap en kaffepause på en af byens mange gadecaféer.

Side

I Side venter en charmerende ferie i pittoreske omgivelser. Her er ruiner og kulturelle seværdigheder i den gamle bydel kan du gå rundt mellem charmerende stenhuse, butikker, barer og restauranter. På ferie i Side kan du nemt kombinere sol og badeture ved de lange sandstrande, med spændende udflugter til steder der minder om en svunden tid.