Du kan også besøge den fantastiske dykkerdestination Similan Islands, verdensberømt for sit klare vand. Hos dykkerfirmaet Kon-Tiki kan du få et "Open Water Certificate" på 4 dage. Hvis du allerede har et certifikat, men føler dig lidt usikker, kan du tage et scuba review til havs eller i poolen.
Hvis vind og vejr tillader det, er der masser af gode surfemuligheder i Kata, især for nybegyndere. Her er bølgerne sjældent meget høje, og du kan leje et surfbræt fra Surf House. For dig, der aldrig har prøvet det før, er der mulighed for at tage lektioner.
Omkring Phuket er der gode muligheder for givende dybhavsfiskeri. De fleste ture går til området omkring Racha-øerne. Chancerne er gode for at få både barracuda, haj og tun på krogen (nogle fiskearter er naturligvis fredede).