Fakta om Koh Samui

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag er ca. 80 DKK pr. person. En øl koster ca. 18 DKK.

Transfer:

Senest 3 uger før afrejse vil du modtage dine billetter via post eller email. Her vises flytiderne til og fra Thailand, samt tiderne for indenrigsflyvningen.

Venligst vær opmærksom på, at ved check-in hos Thai i København, bedes I vise begge billetter og spørge om Thai kan checke bagagen hele vejen igennem til Koh Samui. Dette er dog ikke noget Thai er forpligtet til, da det er 2 separate billetter.

Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, vil I blive nødt til at hente bagagen ved ankomst i Thailand, og derefter skal bagagen checkes ind igen ved videreflyvning med Bangkok Airways til Koh Samui.

Ved ankomst til Phuket/Bangkok Lufthavn skal man gå gennem paskontrollen, afhente bagage og gå ud gennem ankomsthallen. Check-in er på anden sal i samme bygning som ankomsthallen.

Ved ankomst til Samui Airport følg skiltene mod meeting point/meeting area.

Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.

Strande:

Finkornet sand ved øens længste strand, Chaweng Beach, der er ca. 7 km lang. Lamai Beach, Boh Phut og mange andre mindre strande på øen har lidt grovere sand. Om sommeren er strandene lavvandet pga. tidevandet, specielt i nordlige Chaweng. Understrøm forekommer i perioder. Hold øje med flagene på stranden.

Mange strande i Thailand er røgfri, og på Boh Phut Beach er rygning ikke tilladt.

Forlystelser:

De fleste diskoteker, barer og restauranter ligger i det centrale Chaweng Beach. På mange steder vises forskellige shows og cabaretter.

Transport:

De lokale taxabiler kaldes song-taew og kan transportere 6-15 personer. De kører rundt på øen til meget lave priser, og det er en god måde at tage rundt på øen. Knallerttaxi og taxi. Mulighed for billeje. I Thailand kører man i venstre side. Trafikken på Koh Samui kan være meget livlig.

Sport:

På Koh Samui er der mulighed for at tage dykkercertifikat, bl.a. på Chaweng Beach. Øvrige vandsportsaktiviteter er tilgængelige på øen, f.eks. sportsfiskeri. Golfbane i nærheden af lufthavnen.