Mere om rejsemålet
Med behagelige sommertemperaturer fra april til oktober kan du nyde skønne dage på strandene i Marbella, uanset hvornår du rejser. I Marbella er der hele 24 strande, bl.a. den centralt beliggende Playa de Fontanilla eller den eksklusive Playa Nagueles. Hvis du har lyst til at træne lidt golf, er Marbella og Costa del Sol kendt for sine mange golfbaner.
I Marbellas gamle by, Casco Antiguo, er omgivet af hyggelige gader med hvidmalede huse smykket med farverige blomster. På Appelsintorvet i Marbella, Los Naranjos Plaza, ligger domhuset i al sin pragt. Slå dig ned på en restaurant i de små brostensgader og bestil noget lækkert lokal mad.
Når du rejser til Marbella, lander du i Malaga Lufthavn. Derfra tager det ca. 40 minutter med bus, lejebil eller taxi. Præcis som i hele Costa del Sol er det let og bekvemt at komme fra by til by.
Oplevelser i Marbella
Når det gælder shopping i Marbella, findes der noget for enhver smag. Gør gode fund på et loppemarked, kom ud med hænderne fulde i moderne shoppingcentre eller shop i eksklusive butikker.
Hvis du vil på en eventyrlig dagsudflugt fra Marbella, skal du tage til Río Guadalmina, floden i Benahavis. Her vandrer du gennem skov, klatrer langs bjergklipper og går gennem bakker hele vejen frem til Guadalmina. Afslut med en frokost i pittoreske Benahavis, en ægte andalusisk by.
De historieinteresserede skal tage på udflugt til slottet Castillo Sohail, ca. 20 minutter fra Marbella. Sohail-slottets historie strækker sig flere hundrede år tilbage, og er blevet ødelagt og genopført flere gange. Med sin beliggenhed på en top 38 meter over havet, har du både en fantastisk udsigt og en utrolig historie, du kan fordybe dig i.
I den luksuriøse havneby Puerto Banús, et par kilometer fra Marbella, kan du slentre i de smalle stræder eller se på de kæmpe store yachter. Langs med strandpromenaden ligger caféer og restauranter side om side. Her kan du både spise godt og nyde en god udsigt. Om aftenen liver Puerto Banús op med pulserende natklubber, hvor du kan danse natten lang.
Restauranter og mad i Marbella
Der er masser af muligheder for at nyde lokale tapas og paella på restauranter i Marbellas gamle kvarter. På strandpromenaden kan du spise middag med solnedgang som kulisse. Et stop på en af Marbellas pinxtos-barer er også et must og en lækker oplevelse.