Mere om rejsemålet
Santa Ponsa er en skøn lille ferieby med livlig atmosfære, især om sommeren, hvor gæster fra nær og fjern strømme til byen, og pulsen stiger. Der findes masser af caféer og restauranter langs med stranden, og der er mange barer at vælge mellem.
En populær badeby nær Palma
Til trods for at Santa Ponsa er gået fra at være en fiskerby til en heftig badeby, har man forsøgt at bevare følelsen af en unik fiskerby med en hyggelig marina. Palmas forlystelsesudbud ligger kun 20 km mod øst, og hvis man vil en tur til øens sande forlystelsesmetropol, er der kun en kort taxitur til Magaluf. Hvis du kan lide at spille golf, er du kommet til rette sted - her findes mange flotte baner at vælge mellem.
Skøn strand i Santa Ponsa
Santa Ponsas brede strand er hvid og finkornet og omgivet af pinjetræer, der giver naturlig skygge på dagens varmeste timer. I begge ender af stranden er der badeklipper. Der er mulighed for at leje vandcykel eller jetski, hvis man ikke bare er til at ligge stille og nyde solen og sandet.
Naturskønne omgivelser
Mallorca er kendt for sin smukke natur med skønne badebugter og pittoreske byer, der er perfekt for vandreture. Omgivelserne omkring Santa Ponsa er ingen undtagelse. Du kan f.eks. leje en bil og stifte bekendtskab med øens dramatiske vestkyst og fine byer som Deia og Valldemosa. Et kendt udflugtsmål i kort afstand fra Ponsa er den charmerende by Port d'Andratx, hvor fiskerbådene ligger side om side med luksusyachter i havnen, omgivet af restauranter og espressoduftende caféer.
Her kan du læse mere om alle Apollos rejser til Mallorca.
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Santa Ponsa, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.