Mere om rejsemålet
Sa Coma – en perle med lavvandet sandstrand
Sa Coma er en mindre by, der passer perfekt til afslapning i rolige omgivelser. I Sa Coma er der en dejlig, lavvandet sandstrand, og mange sætter stor pris på den bilfri strandpromenade. Udbuddet af restauranter og underholdning er mindre i forhold til Cala Millor, men hvis du alligevel har brug for en aften i byen, er der kun 10 minutter i bil til nabobyen.
Cala Bona – en ferie med fred og ro
Omkring den skønne fiskerhavn i Cala Bona er der en del gode restauranter. Her kan du nyde den gode mad og den afslappende stemning. Hyggelige caféer og barer kanter strandpromenaden, der strækker sig helt til Cala Millor. Tag til lille Cala Bona og nyd en badeby i nærheden af alt, men i rolige omgivelser.
Livlige Cala Millor
Cala Millor er en større turistby med alt, du kan tænke dig på ferien. Stranden strækker sig to kilometer med skønt badevand og masser af aktiviteter. Stranden er flankeret af en smuk promenade med restauranter, barer og natklubber. Her findes også fine golfbaner og en smuk natur, der bare venter på at blive oplevet.
Udforsk omgivelserne
Cala Millor, Sa Coma og Cala Bona er gode udgangspunkter for at nyde det skønne område. Det er populært at leje cykler og ATV’ere, eller tage på vandretur i det smukke landskab med mange smukke bugter. I området ligger desuden Porto Cristo, hvor du finder de berømte Dragegrotter (drypstenshuler) – en af Mallorcas mest besøgte seværdigheder. Lej en bil og oplev øens små gemte perler, eller tag med på en af Apollos udflugter på Mallorca.
Flere rejser til Mallorca
Vi har et bredt udbud af rejser til Mallorca og tilbyder flere forskellige byer med noget for enhver smag.
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Cala Millor, Sa Coma & Cala Bona, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.