Atlantic Holiday
CUSTOMERS CHOICE AWARD
Hotellet har fået Apollos udmærkelse Silver på baggrund af vores gæsters vurderinger.
Atlantic Holiday ligger på det sydlige Tenerife og egner sig både til familier og par, der ønsker et elegant hotel nær havet med god service. Beliggenheden byder på en fantastisk udsigt ud over Atlanterhavet og La Gomera, og udsigten fra poolområdet er også noget helt specielt.
Faciliteter
Mere information
Atlantic Holiday er et fint lejlighedshotel for både par og familier, som er beliggende på første parket ved havet i den lille badeby Callao Salvaje. Gåafstand til strand og til barer og restauranter i området.
Skønt poolområde og tagterrasse
Hotellet har et skønt poolområde med en stor saltvandspool, som er opvarmet til mindst 20 grader om vinteren. Pooltemperaturen kan dog være lavere om morgenen/aftenen og i tilfælde af dårligt vejr. Der er også en lille, separat børnepool. Solstole og parasoller. Håndklædeservice mod betaling. På hotellet findes en stor sol-/tagterrasse med smuk udsigt over Atlanterhavet og øen La Gomera.
Mad og drikke
På hotellet findes buffet- og a la carte-restauranten Sea Soul med tilhørende udendørs terrasse. Poolbaren tilbyder også en a la carte-menu med sunde retter.
Aktiviteter og træning på hotellet
På hotellet findes et gratis fitnessrum. Somme tider tilbydes også andre træningshold i løbet af ugen helt gratis. Tider og aktuelt ugeprogram findes på hotellet. Tennisbane og ketsjer mod betaling. Løbe- og cykelruter finder du også omkring hotellet.
Øvrigt om hotellet
Gratis wifi på hele hotellet, forbindelsen varierer. Vaskerum mod betaling, hvor du selv vasker tøjet. Lokalbus til Playa de las Americas (ca. 30-40 min.) to gange i timen. Støj fra nærliggende barer kan være forstyrrende i de lejligheder, der vender mod vejen. Bakke til stranden. Lokaltrafik.
Måltider
Ingen måltider indgår.
Kan tilkøbes:
- Morgenmad
- Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
Når voksne tilkøber måltider, spiser børn (2-11 år) gratis.
Vær opmærksom på
I vintersæsonen 2022/23 kan man booke 1-værelses lejligheder for 1-3 personer.
Alle hoteller i Callao Salvaje
MYND Adeje
Velkommen til et helt nyt hotel - MYND Adeje - i Callao Salvaje på Tenerife. Her bliver du mødt af et moderne, friskt miljø, henvendt til et voksent publikum, men alle er velkomne! Køber du til halvpension, har du udover morgenmad hver morgen en kredit, en sum penge, til at bruge til frokost, middag eller måske en cocktail på tagterrassen ved solnedgang. Hotellet er for dig, der vil træne, cykle og finde dit indre jeg.