Mere om rejsemålet
San Agustín
Øst for Playa del Inglés ligger San Agustín, som er en pæn, grøn og hyggelig ferieby. Indbyggertallet i San Agustin stiger fra 15.000 til 80.000 i højsæsonen. Her vokser palmer, hibiscus og bougainvillea i hotelhaverne. San Agustín ligger beskyttet for vinden mellem bjerge og skråninger og har en dejlig strandpromenade, hvor man kan gå hele vejen til Playa del Inglés, en tur på ca. 4 km.
Børnevenlige strande
Børnene stortrives på San Agustíns lange, smukke strande, og de større børn vil nyde at prøve de mange vandsportsaktiviteter, som tilbydes. Her er stranden lavvandet, og sandet er perfekt til at bygge sandslotte, så selv de mindste familiemedlemmer kan nyde ferien.
Restauranter og forlystelser
Der findes et godt udbud af restauranter at vælge imellem. Hvis du vil forkæle dig selv, ligger Europas største spa med thalassoterapi på Hotel Gloria Palace, der er åben for offentligheden. Nattelivet er ikke så aktivt som i nabobyen, Playa del Inglés, men i vintersæsonen kan man besøge den eksklusive natklub Casino Palace. Her findes også et berømt kasino og et godt shoppingcenter.
Lej bil på ferien
Vi anbefaler at leje bil for at opleve det bedste af Gran Canaria. San Agustín er et godt udgangspunkt for familien, som vil tage rundt på øen på egen hånd. Der findes mange ting at opleve; eksotiske dyreparker, indlandets smukke og dramatiske natur, forlystelsesparker og de berømte karnevaler.
Her kan du læse mere om vores rejser til Gran Canaria »
Rejselederservice
I perioden 23/4-30/9 2022 har Apollo ikke eget personale på destinationen.
I den periode kan du døgnet rundt komme i kontakt med os på telefon, sms og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal kontakten altid ske telefonisk.
Rejser du med et rutefly og har tilkøbt transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant i lufthavnen, som hjælper dig til hotellet.
Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.
Fra og med den 1/10 2022 er der Apollo Service på destinationen.