Mere om rejsemålet
Playa del Inglés består mest af høje bygninger beliggende oven for havet nær stranden. Mod vest breder Maspalomas
sig med lavere bygninger, golfbanen og de fantastiske sanddyner i Maspalomas-ørkenen.
Strandliv i Playa del Inglés
Den utrolig fine strand har varmt, blødt sand og er 8 km lang og op til 100 m bred. Den er ikke specielt lavvandet, og derfor egner området sig bedst til voksne og børn, der allerede kan svømme. Stranden er fuld af aktiviteter med forskellige slags vandsport. Her findes en dejlig strandpromenade, hvor du kan slentre i havbrisen langs med stranden og opleve folkelivet.
Strandpromenaden
I Playa del Inglés ligger den dejlige strandpromenade, hvor du kan nyde havbrisen langs stranden og kigge på lokale og turister. Hvis du vil gå langt, kan du gå ud til fyrtårnet i Meloneras med Maspalomas gyldne sanddyner på den ene side og grønne San Agustín
på den anden side.
Restauranter findes der mange af, uanset om du er på jagt efter et enkelt måltid midt på dagen eller en treretters middag om aftenen. Du kan vælge alt fra italienske og skandinaviske restauranter til små tapas-restauranter med kanariske specialiteter.
Shop løs
Shopping og fornøjelser er nærmest ubegrænset og koncentreret til fem store shoppingområder. Du kan shoppe løs i butikker med alt fra det seneste indenfor alt fra mode til elektronik og fylde kufferten med gaver til dig selv og vennerne derhjemme. Yumbo og Kasbah er de to største shoppingcentre, hvor også er et stort udbud af restauranter og et hedt natteliv.
Det bedste natteliv finder du i Playa del Inglés
Når solen går ned, så stiger pulsen i Playa del Inglés. Her er der en ny fest hver nat med Gran Canarias bedste, mest glitrende og mest hvirvlende underholdning og natteliv! Det kan tage utallige aftener at komme igennem alle diskoteker, pubber, danserestauranter og natklubber som spiller alt fra de nyeste hits til gamle 80’er hits. Nogle diskoteker lukker ikke før solopgang. Målgruppen er international, og her finder du let du nye venner fra alle verdens hjørner at feste sammen med.
Rejselederservice
Apollo Service er gældende i perioden 30. september-6. april 2024. I øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.