Meteora

Premiumrejser til Parga

På Premiumrejsen til Parga får du mulighed for at se og opleve fantastisk natur, kultur og afslappende bådture – alt inkluderet i programmet. Nedenfor kan du læse mere om udflugterne, som gennemføres.


Udflugter under Premiumrejsen

Butrint i Albanien

Klosterkomplexet Meteora

Vi starter dagen med at tage på udflugten til det mægtige Meteora ved byen Kalambaka. Meteora kaldes for Europas Grand Canyon, og det er ikke svært at forstå. Her troner nemlig unikke klippeformat, og på toppen af de spidse bjerge ligger flere hundrede år gamle klostre.

Det ældste kloster er fra 1340-tallet efter at munke søgte hertil i forbindelse med tyrkernes invasion. Herefter fortsatte man med at bygge klostre, og der finde si alt 24 stk., og klosterlivet fortsatte med at blomstre frem til 1600-tallet. Stadig den dag i dag er seks klostre aktive, og nogle af dem rummer et museum. For at komme op til klostrene skulle munke og nonner hejses op i net eller klatre op ad rebstiger. I dag er det lettere, idet der er udhugget trappetrin, som man kan gå på. Meteora er med på Unescos verdensarvsliste.
 

Albaniens højdepunkter

Rejsens anden udflugt foregår over landegrænsen til den smukke ferieby Saranda i Albanien. Her nyder vi den smukke kystlinje, det myldrende folkeliv og landets rige historie.

Gaio på øen Paxos

I løbet af dagen skal vi også besøge Butrini, som er en imponerende arkæologisk gravplads fra blandt andet byzantinerne. Byen har været beboet i næsten 3.000 år og rummer bl.a. et velbevaret amfiteater, et antikt badehus og flere kirker, heraf den ældste, der er fra 800-tallet f.Kr.

Smukke Paxos

Rejsens sidste udflugt er en roligere bådudflugt til den smukke ø Paxos. Ifølge græsk mytologi blev øen skabt af havguden Poseidon ved at afskære den smukkeste del af Korfu med sin trefork, for at skabe en kærlighedsrede til sig selv og Ampfitite.

På Paxos vil du have tid til at udforske øen alene. Båden lægge til ved den lille by Gaios, og herfra kan du tage en gåtur langs den hyggelige havnepromenade med taverner eller gå op opdagelse blandt de pastelfarvede huse i gyderne. Efter et par timer mødes vi igen og spiser frokost sammen på en lokal restaurant.


Ugeprogram

Dag 1 Ankomst til hotellet samt indcheckning.
Dag 2 Velkomstmøde og fælles middag på lokal restaurant.
Dag 3 Heldagsudflugt til Meteora, inkl. frokost.
Dag 4 Heldagsudflugt til Albanien, inkl. frokost.
Dag 5 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på lokal restaurant.
Dag 6 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på lokal restaurant.
Dag 7 Bådudflugt til Paxos, inkl. frokost.
Dag 8 Udcheckning og hjemtur tilbage til Danmark.

 


Ændringer i udflugtsprogrammet kan forekomme helt frem til afrejsedagen. Større ændringer i programmet forekommer sjældent og meldes oftest i god tid før afrejse. Også lokale forhold kan forårsage ændringer nær afrejse.