Premiumrejser til Kroatien

De forskellige Premiumrejser giver dig mulighed for at skræddersy din rejse efter dine egne interesser og ønsker. Her kan du læse mere om de Premiumrejser, som vi tilbyder i Kroatien.

Vil du se mere af Kroatien, kan du også vælge Premiumrejsen langs med skærgården med krydstogtet M/S Captain Bota, hvor du ankommer til en ny havn hver dag.

Premiumrejse Klassisk

Premiumrejse Klassisk giver dig en bred oplevelse, hvor både mad, natur og kultur er indlagt i programmet.


Kroatisk aften

På denne aftenudflugt tager vi ud til en hyggelig landsby, hvor vi tilbringer aftenen i en konobas, som er en traditionel kroatisk taverne i landsbyen Donji Humac på Brač. Vi spiser traditionelle, dalmatiske specialiteter med god, lokal vin til, mens vi nyder tonerne af traditionel musik

Mostar - porten til Bosnien & Hercegovina

Velkommen til en dagsudflugt i den smukke of fascinerende by Mostar. Byen har fået sit navn fra den gamle bro Stari Most og de gamle brovagter Mostari. Dette er et af de mest fotograferede motiver i Bosnien, og broen er også med på Unescos verdensarvsliste siden 2005. Tidligere var Mostar en af de vigtigste handelsbyer i regionen takket være sin beliggenhed ved Neretvafloden, hvor indbyggerne levede i fred. Under 90’ernes tragedier ændrede byen sig for altid, og her findes mere tydelige spor fra krigen end nogen andre steder i Jugoslavien. Broen blev ødelagt under denne tid, men blev genopbygget i 2004. I dag er byen delt i to dele, med katolikker i vest og muslimer i øst, hvor broen forbinder begge dele.

På vej ind i Bosnien besøger vi flere små byer med bygninger, der har rødder helt tilbage fra det Osmanske rige. Dagen afsluttes med et udsigtsstop i Biokovo-bjergene, hvor vi nyder udsigter over skærgården og solnedgangen. 

Lokalmarked i Zadvarje med besøg i Omiš

Tag med på en indholdsrig dag, hvor vi skal på marked i en bjergby, tager på bådtur og spiser frokost i havnebyen. Dagen starter med en halv times bustur, hvor vi hører mere om livet i Kroatien, herefter er det tid til et første stop i den lille bjergby Zadvarje, hvor vi besøger et 300 år gammelt lokalmarked. Her bliver vi ca. 1 time, og der er tid til shopping på egen hånd. Husk bl.a. at købe honning, olier og andre kroatiske specialiteter. Efter markedet fortsætter vi til havnebyen Omiš, hvor elven Cetina munder ud i Adriaterhavet. Her får vi en guidet tur gennem byen, inden vi spiser frokost på Radmanove Mlinice, og nyder den fantastiske natur.


Ændringer i udflugtsprogrammet kan forekomme helt frem til afrejsedagen. Større ændringer i programmet forekommer sjældent og meldes oftest i god tid før afrejse. Også lokale forhold kan forårsage ændringer nær afrejse.


Ugeprogram for Premiumrejse Klassisk

Dag 1 Ankomst til hotellet samt indcheckning. Fælles middag på hotellet.
Dag 2 Velkomstmøde og Kroatisk aften.
Dag 3 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på hotellet.
Dag 4 Udflugt til markedet i Zadvarje og bådtur og frokost i Omis. Fælles middag på hotellet.
Dag 5 Denne dag er på egen hånd. Frivillig udflugt til Dubrovnik. Fælles middag på hotellet.
Dag 6 Heldagsudflugt til Mostar inkl. frokost. Fælles middag på hotellet.
Dag 7 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på hotellet.
Dag 8 Udcheckning og hjemtur tilbage til Danmark.

Hotel

Book premiumrejse til Meteor

Afrejsedato:

  • 11/5-18/5
  • 25/5-1/6

Book premiumrejse til Tamaris

Afrejsedato:

  • 14/9-21/9
  • 21/9-28/9
  • 5/10-12/10

Premiumrejse Skærgårdskrydstogt

Her kan du læse mere om dagsprogrammet for Premiumrejsen med Skærgårdskrydstogtet M/S Captain Bota!


Dag 1: Split

Ankomst til Kroatien fra valgt lufthavn. Efter en kort busstur er det tid til at check ind om bord på M/S Captain Bota. Kommer du med et tidligt morgenfly, er det perfekt at tage en gåtur rundt i centrum af Split på egen hånd og spise frokost på en hyggelig taverne i området. Et besøg i Diocletianus’ palads, som udgør det centrale Split, er også noget, der er værd at opleve. Om aftenen er der velkomstmiddag sammen med besætningen.

Dag 2: Split - Brac – Hvar

Hver morgen sejler båden fra havnen tidligt om morgenen. Den første dag sætter kaptajnen kurs mod den populære badeby Bol, den ældste by på øen Brac. Dagen starter med et besøg på vinhuset Stina, som tilhører en af de mest kendte vinproducenter i den kroatiske skærgård. Her smager du et udvalg af lokalt producerede vin samtidigt med, at du hører mere om, hvordan vinproduktionen går til. Herefter er der tid på egen hånd til at gå rundt i centrum, inden det igen er tid til at gå om bord og sejle videre.

Hvar

Om bord på Captain Bota serveres frokost, mens turen fortsætter mod Hvar, en af Kroatiens største øer. Øen er 80 kilometer lang og har ca. 11.500 bofaste indbyggere. Hvar er i dag kendt som ferieøen for de rige og berømte, men også for sine smukke lavendelmarker, gamle oliventræer og vingårde. På øen finer du desuden en af de ældste byer i Europa, Stari Grad, som er med på Unescos verdensarvsliste siden 2008.
Vel fremme i Hvar by venter en rundtur i centrum med en engelsktalende guide. Om eftermiddagen og aftenen er der god tid til at udforske byen på egen hånd. Her er det hyggeligt at slentre langs med de smalle stræder og sætte sig ned på en af de mange charmerende restauranter i byen. Båden lægger i havn natten over. 

Dag 3: Hvar – Korcula

Tidligt om morgenen sætter båden kurs mod endnu en ny ø – Korcula. På vejen er der stop i en smuk bugt, mens frokosten serveres om bord, inden M/S Captain Bota ankommer til Korcula om eftermiddagen.

Korcula er en typisk dalmatisk middelalderby med karakteristiske stenhuse, som står tæt langs med brostensgaderne. I havnen venter en af byens lokalguider, der tager os med på rundtur for at lære byen og dens lange historie bedre at kende. Ifølge historien var Antenor, som flygtede fra Troja og den trojanske krig, byens grundlægger, og arkitekturen i centrum er præget af venetianernes tid. Rundturen tager os via Sankt Markus-katedralen med sine smukke udsmykninger, til huset hvor berømte Marco Polo ifølge historien blev født. Båden ligger centralt i havnen over natten.

Dag 4: Korcula – Dubrovnik

Om formiddagen er der tid til at nyde den smukke skærgård fra dækket, bade i det krystalklare vand under badestoppet og nyde den lækre frokost, der serveres om bord, mens vi sejler videre mod Dubrovnik. Vel fremme er det tid til en tur op til bjerget sammen med en engelsktalende guide. Her nyder du en fantastisk udsigt over billedskønne Dubrovnik.

Dubrovnik
Mljet

Herefter fortsætter rundturen til den Gamle by, et område fuld af spændende historie fra gamle tider. Dubrovnik findes med på Unescos verdensarvsliste, og går også under navnet Adriaterhavets Perle. Selve navnet Dubrovnik betyder egeskov på kroatisk. Da den Gamle by har restriktioner på ankomster i centrum, så lægger båden til ca. 5 kilometer udenfor byen. Der arrangeres transport tilbage til båden om aftenen, og derfor vælger mange at tage til centrum for en middag eller rundturen.

Dag 5: Dubrovnik – Elaphiti Islands – Mljet nationalpark

På vejen til nationalparken Mljet passerer vi Elaphiti-øerne og deres usædvanligt smukke kystlinje. Også i dag er der badestop på vejen, mens kokken forbereder en god frokost om bord. Efter frokost ankommer båden til nationalparken Mljet, hvor der er tid til at gå en tur på egen hånd. Gå en tur rundt om søerne eller tag med båden, der sejler over til øen St.Mary, hvor det kendte Benedikterkloster fra 1200-tallet findes. I løbet af dagen forbereder kokken aftenens måltid – Kaptajnens middag. Denne aften byder kaptajnen sine gæster velkommen om bords til en skøn middag, som oftest akkompagneres af lokale musikanter.

Dag 6: Mljet nationalpark – Makarska

Formiddagen nydes om bord med et skønt badestop, inden det er tid til at gå i land i Makarska, der er den største by på Makarska Riviera. Her finder du fantastiske badesteder og et myldrende folkeliv med restauranter og butikker. Båden ligger centralt i havnen over natten, så der er masser af tid til at opleve de smukke strande, den velsmagende mad og den spændende historie.

Dag 7: Makarska – Pučisča – Split

Om morgenen går turen videre mod øen Brac og Pučisča. Pučisča er øens største by og ligger på den anden side af øen end Bol, som vi besøgte den første dag. Pučisča ligger i midten af tre smalle dale, som tilsammen skaber en smuk ramme af natur rundt om byen. Pučisča er især kendt for sit stenhuggeri - her er der blevet hugget sten siden romertiden, og stenhuggerierne er stadig i brug den dag i dag.

Split
Pucisca

Sten fra Brac levereres over hele verden til kendte bygninger, som f.eks. Det Hvide Hus i Washington og parlamentsbygningen i Wien. Her ligger også Kroatiens eneste stenhuggerskole, og eleverne lærer stadig den dag i dag stenhuggerkunsten med samme type af redskab, som blev anvendt i flere århundreder.
I Pučisča er der tid til at gå en tur, inden det er tid til det sidste stop i Split. Split har været med på Unescos verdensarvsliste siden 1979, og byder på spændende kultur og historie. I centrum af Split ligger det Diokletianske palads, som blev bygget for 1700 år siden. Eftermiddagen byder på en historisk rundvandring med guide i paladset. Båden ligger centralt i havnen natten over.

Dag 8: Split – Danmark

Efter morgenmad er det tid til at checke ud fra båden og sige farvel til alle de nye bekendtskaber. Transport tilbage til lufthavnen er arrangeret.


Ændringer i udflugtsprogrammet kan forekomme helt frem til afrejsedagen. Større ændringer i programmet forekommer sjældent og meldes oftest i god tid før afrejse. Også lokale forhold kan forårsage ændringer nær afrejse.

Afrejsedatoer for Premiumrejse Skærgårdskrydstogt:

  • 21. september
  • 28. september

Premiumrejse Klassisk Brač

Premiumrejse Klassisk giver dig en bred oplevelse, hvor både mad, natur og kultur er indlagt i programmet.


Heldagsudflugt til Split

Vi begynder dagen med at tage båden fra Brač til Split, hvor vi mødes af en lokal guide og får en rundtur i centrum og den gamle by. Som besøgende i Split mødes du af en moderne storby med gamle aner. Det var her, den romerske kejser Diocletianus i 300-tallet byggede sit palads, hvilket den dag i dag udgør byens hjerte. Her finder du også verdens ældste katolske katedral.

En gastronomisk vandring

Denne udflugt starter ved byen Supetar og fortsætter efterfølgende med en vandring ind over øen mens vi besøger små værtshuse (konobas) langs vejen. Her ser vi lokal kunst og smager lækker mad og drikke.

Kroatisk aften

I løbet af denne aften besøger vi den traditionelle Kroatiske taverne Konoba Turanj, som ligger i byen Donji Humac på Brac. Her producerer de sin egen vin og prosciutto, som vi får æren af at prøvesmage under denne skønne aften sammen.

Heldagsudflugt på smukke Brač

Brač er kendt for sin fantastiske natur og fascinerende landskab med høje bjerge og dybe dale. Langs med bjergsiderne strækker rækker af vinmarker sig, og overalt vokser frodige oliventræer. Øen er også kendt for sin kalksten, som er udvundet siden 200-tallet, og som blandt andet blev anvendt til at bygge kejser Diocletianus' palads i Split og dele af Det Hvide Hus i Washington. Under udflugten besøger vi blandt andet det berømte kalkstensbrud, byerne Škrip og Bol og får en skøn vinsmagning i vinbaren Stina.


Ændringer i udflugtsprogrammet kan forekomme helt frem til afrejsedagen. Større ændringer i programmet forekommer sjældent og meldes oftest i god tid før afrejse. Også lokale forhold kan forårsage ændringer nær afrejse.


Ugeprogram for premiumrejsen til Brač

Dag 1 Ankomst til Kroatien og indcheckning. Middag på hotellet.
Dag 2 Velkomstmøde og kroatisk aften.
Dag 3 Denne dag er på egen hånd. Middag på hotellet.
Dag 4 Rundtur på Brač og besøg på vinhuset Stina. Middag på hotellet.
Dag 5 Denne dag er på egen hånd. Middag på hotellet.
Dag 6 Rundtur i Split. Middag på hotellet.
Dag 7 Gastronomisk vandreudflugt. Middag på hotellet.
Dag 8 Udcheckning og hjemrejse til Danmark.

Hotel