Premiumrejser til Kreta

De forskellige Premiumrejser giver dig mulighed for at skræddersy din rejse efter dine egne interesser og ønsker. Her kan du læse mere om de Premiumrejser, som vi tilbyder på Kreta.


Udflugter under Premiumrejsen

Mit elskede Kreta

Tag med på denne smukke og oplevelsesrige tur, hvor vi skal lære om Kretas natur og historie. Du får set dele af det "ægte" gamle Kreta, som stadig findes højt oppe i bjergene. I løbet af dagen gør vi stop i flere små byer og oplever det græske hverdagsliv. Blandt andet lærer vi, hvordan de producerer den gode græske vin, samt raki og ouzo. Vi besøger Jomfru Maria-kirken, som i dag er en del af et lukket kloster. Kirken er fra 1100-tallet og er dekoreret med smukke vægmalerier. Videre på turen ser vi også Kretas største indsø, gamle venetianske bygninger og smuk romersk mosaik fra Antikken. Vi besøger også en lokal vinproducent.

Byvandring i Chania

Vi tilbringer en eftermiddag og aften i smukke Chania med en byvandring. Dagens lokalguide tager os rundt og viser de vigtigste seværdigheder i både den moderne og gamle del af byen. Derefter sætter vi os til bords på en lokal restaurant i byen, og får os et velsmagende måltid.

Smagen af Kreta

Dette er en halvdagstur som passer til dig som vil vide mere om Kretas lokalproducerede jomfruolier og vine, Vi starter dagen med et besøg i byen Vouves, hvor nogle af Kretas ældste oliventræer findes. Derefter tager vi videre til Anoskeli Olive Mill & Winery, hvor vi skal lære lom de forskellige olivensorter og hvordan de forskellige produktionsfaser ser ud. Vi afslutter besøget med at prøvesmage de gode olier. Næste stop er på en charmerende kretensisk vingård hvor vi får en præsentation af Anoskeli-druerne og hvordan vinproduktionen for de fem Anoskeli-vine foregår. Vi skal også prøvesmage vinene. På vejen tilbage standser vi ved en taverne med en fantastisk udsigt.


Ændringer i udflugtsprogrammet kan forekomme helt frem til afrejsedagen. Større ændringer i programmet forekommer sjældent og meldes oftest i god tid før afrejse. Også lokale forhold kan forårsage ændringer nær afrejse.


Ugeprogram

Dag 1 Ankomst til Kreta og indcheckning på hotellet.
Dag 2 Velkomstmøde. Fælles middag på hotellet.
Dag 3 Halvdagsudflugten "smagen af Kreta", inkl. frokost. Fælles middag på hotellet.
Dag 4 Guidet byvandring i Chania og fælles middag på en lokal restaurant.
Dag 5 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på hotellet.
Dag 6 Heldagsudflugten "mit elskede Kreta", inkl. frokost. Fælles middag på hotellet.
Dag 7 Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på hotellet.
Dag 8 Udcheckning og hjemrejse tilbage til Danmark.