Udflugter, Cabarete

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.

 

Nationalparken Los Haitises

På denne udflugt bevæger vi os ned langs østkystens grønne landskab mod Coconut Land Samana! Halvøen betragtes som det mest eksotiske sted langs landets kystlinje og lever op til de flestes forestilling om, hvordan Caribien skal se ud. Den uberørte natur og skove af kokospalmer er som taget ud af et postkort. Efter den smukke bustur udskifter vi bussen med en båd, som tager os til den storslåede nationalpark Los Haitises. Her er det muligt at opleve mange forskellige fugle - og fiskearter samt krybdyr og smukke orkideer.

Herefter benytter vi lejligheden til at besøge en grotte, som tidligere var beboet af Tainoindianerne.

Vi fortsætter bådturen til paradisøen Cayo Leventado, hvor de berømte reklamer for Bacardi Rom blev indspillet. Den lille ø er ikke større end tre kvadratkilometer og byder på forskellige fantastiske strande med smukt hvidt sand og krystalklart vand. Her er der rig mulighed for at nyde det caribiske tropiske klima i skyggen af palmerne.

På en af øens restauranter serveres en lækker buffet til tonerne af den velkendte merengue. Hvorfor ikke også smage en Coco-Loco, som er en af øens tropiske frugtdrinks serveret i en kokosnød?

Simpel frokost og én drik til maden er inkluderet i prisen. Øvrige drinks samt liggestole på stranden kan købes mod betaling.

Paradise Island VIP

Velkommen til en afslappende dag der er fyldt med tonerne af caribiske rytmer! Båden sejler os til tropiske omgivelser og i løbet af dagen stopper den, så vi kan bade.

Vi stopper bl.a. ved den fantastiske strand ved La Ensenada og mangroveskov. Desuden ser vi også den mildest talt imponerende paradisø Cayo Paraiso. Øen som udgøres af sand, ligger omkranset af et imponerende koralrev med farverige fisk, som vi udforsker på en snorkeltur. På hjemvejen kører vi igennem flere lokale byer og stopper ved en lille tobak butik. Her får vi en interessant præsentation af cigarproduktionen og får mulighed for at købe eksklusiv tobak.

Snacks, frokost og drikkevarer er inkluderet i prisen. Desuden er det muligt at låne snorkeludstyr på båden.

Voksne (12+ år): 980 DKK
Børn (2-11 år): 494 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Tirsdag, Torsdag, Lørdag
Book

Rundtur Santiago

Kom med på en udflugt som tager dig med til den Dominikanske Republiks tobaksplantager. Vi færdes langs snoede veje gennem den største og mest spektakulære bjergkæde, Septentrional Cordilljaren, til hjertet af Den Dominikanske Republik. I den rige og varierende Cibao-dal ligger provinsen Santiago de los Caballeros. Dalen er berømt for sit landbrug, tobaksplantager, og industrien som producerer de verdensberømte cigarer. Vi besøger en af landets største producenter af cigarer. Efter en meget interessant gennemgang af cigarens historie - et håndværk som kræver flere års erfaring. Herefter tager vi til det smukke vandfald i Jarabacoa. 

Frokost er inkluderet i prisen. Drikkevarer er mod betaling.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Outback Safari

Afgår fra: 

Tag med Apollo på en lærerig heldagstur ud på landet. Vi oplever den spændende kontrast mellem frodig natur og fredeligt hverdagsliv. I løbet af dagen besøger vi også en lokal skole og dominikanske hjem. Her får vi et indblik i den lokale kultur, hvor der altid findes stor glæde trods de til tider barske levevilkår. Udflugten slutter med et besøg på en uberørt strand, hvor der er mulighed for at tage en dukkert.

Du kan se en film fra udflugten her.
Apollo støtter landsbyskolerne på den Dominikanske Republik omkring Puerto Plata. Læs mere om, hvordan du kan hjælpe her under En bedre rejse.

Frokost og drikkevarer er inkluderet i prisen. Udflugten anbefales ikke til gravide kvinder eller personer med ryg - og nakkeproblemer.

Xtreme Megatruck

På denne spændende udflugt får du hele tre fantastiske oplevelser på én dag!

Vi kører i store terrængående køretøjer til det første stop, som er Damajagua-vandfaldet. Vi fortsætter dybere ind i skoven til fods og krydser store og små vandløb, inden vi når til det første af de 12 vandfald, vi skal ned af. Vi falder på rumpen et par gange på vej ned af de mange vandfald, hvoraf det største er 10 meter langt.

Efter turen mødes vi ved bilerne, som kører os videre til en 2 km lang svævebane. Her bliver du spændt fast i en sele, så du kan svæve mellem trætoppene. Udflugtens sidste del er en dejlig ridetur på landet. Uanset om du er en erfaren rytter eller nybegynder, er der en hest, der passer godt til dig.

Frokost og drikkevarer er inkluderet i prisen. Denne udflugt anbefales ikke til gravide kvinder og folk med nakke – eller rygproblemer.

Voksne (12+ år): 759 DKK
Børn (2-11 år): 380 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Mandag, Onsdag, Lørdag
Book

Hovedstaden Santo Domingo

Oplev den Dominikanske Republiks fantastiske storby, Santo Domingo, på din ferie!

Udflugten giver et indblik i Den Dominikanske Republiks historie og kultur fra Taino indianerne til spaniernes erobring, og det land vi oplever i dag. Vi går langs de fine gader i Zona Colonial, hvor der eksisterer mange smukke bygninger, som stammer fra den spanske kolonitid. Vi besøger det store palads, hvor det siges at Columbus' søn Diego boede i sin tid. Herefter besøger vi domkirken, som ser lidt slidt ud ude fra, men er en fantastisk oplevelse når man kommer derind. På Calle del Conde er der gadehandlere og gode shoppingmuligheder.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 538 DKK
Børn (2-11 år): 272 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Finsk, Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Lørdag
Book

Bravissimo Show inklusiv middag

Kom med til et storslået show med musik, dans og farverige kostumer!
I løbet af aftenen tager de professionelle dansere dig med på en rejse tilbage i tiden til de latinamerikanske diskoteker i 70'erne og 80'erne. Efter showet har I mulighed for at besøge diskoteket "Lighthouse Club & Lounge", kasinoet eller den mere lokale bar "Ocean World Terrasse" med udsigt over lystbådehavnen.

Transfer og lokale drikkevarer er inkluderet i prisen.

Der er forskellige sektioner og prisklasser, og vil du spise middag kan du også det. Alt dette vælges til når du booker udflugten på rejsemålet. Anbefalet minimumsalder er 17 år.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Byrundtur i Puerto Plata

Afgår fra: 

Tá med på denne byrundtur og lær mere om byen Puerto Plata, som Christopher Columbus døbte "Silver Port" efter at have set, hvordan havet skinnede som sølv i solen. På denne halvdagstur vil vi tage den berømte svævebane til bjerget Pico Isabel de Torres, som ses i baggrunden af bybilledet. Heroppe ligger en botanisk have og der står en mindre kopi af Jesus-statuen i Rio de Janeiro. Fra bjergtoppen er der en fantastisk udsigt over byen!

Vi får mulighed for at komme nær det dominikanske hverdagsliv i den 500 år gamle by Puerto Plata. Vi besøger også San Felipe fortet der ligger ved strandpromenaden Malecon. Her samles lokalbefolkningen i weekenderne og til højtider. På vejen hjem stopper vi ved en smykkebutik, hvor vi hører om de meget fine sten Larimar og Amber.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 418 DKK
Børn (2-11 år): 209 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Finsk, Skandinavisk
Varighed: Halvdagsudflugt - morgen
Udflugtsdag: Onsdag
Book

Den blå lagune

På denne udflugt besøger vi den berømte Laguna Dudu, som er mere kendt som "Den Blå Lagune", der ligger nær den lille by Cabreera. Vi starter dagen med at gå nord langs kysten, og vi gør vores første stop ved en lokal frugtplantage nær Rio San Juan. Her lærer vi om stedet og produktionen.

Herefter tager en bustur os til det centrale Rio San Juan, hvor vi hopper på en båd, der venter på os, som skal tage os genne, mangroveskoven og sumpen til Gri Gri Lagoon. Vi fortsætter videre nord til Caleton-stranden.

Den Blå Lagune er naturskabt og ligger mellem klipperne. Sandet er kridhvidt, vandet er krystalklart og er et fantastisk sted at få en dukkert i det kølige azurblå vand. Vi indtager frokosten på en lokal restaurant nær den Blå Lagune. Vi gør et sidste stop på den spektakulære Playa Grande. Den kilometerlange strand har kridhvidt sand, som indrammes af høje klipper - et smukt syn.  

Frokost og én drink til maden er inkluderet i prisen. Øvrige drikkevarer kan købes mod betaling.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Freestyle Catamaran

Tag med på en dejlig bådtur i det azurblå hav i Sosuabugten, og benyt lejligheden til at snorkle blandt tusindvis af fisk, og slap af på dækket til tonerne af caribisk musik.

Snorkeludstyr, frokost og drikkevarer er inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Hvalsafari

Tag med på hvalsafari i Samanabugten! Denne udflugt er en enestående mulighed for at se de imponerende pukkelhvaler, der parrer sig i området i løbet af januar og marts måned. Efter hvalsafarien tager vi videre til øen Cayo Levantado, som også er kendt under navnet Bacardi Island.

På øen som blot er tre-kvadrat-kilometer stor, venter en vidunderlig caribisk atmosfære, og en velsmagende frokost som serveres under palmerne. I løbet af dagen har i mulighed for en kølig dukkert i det krystalklare vand eller en forfriskende sommerdrink, som eksempelvis en Coco Loco eller en Piña Colada på en af øens fire paradisiske strande.

En simpel morgenmad på vejen, frokost og sodavand er inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 854 DKK
Børn (2-11 år): 430 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Finsk, Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Torsdag
Book

Paradisøen

Tag med på denne udflugt og oplev den fine sandbanke Cayo Paraiso, som er placeret midt i havet ca 2 km fra stranden. Vi sejler dertil med speedbåd. Den lille ø, som er kendt som Paradise Island, består af det mest fine sand, du kan forestille dig og midt på øen står et lille træhus. I løbet at dagen vil der være rig mulighed for at solbade, svømme og snorkle. 

Efter et par timer sejler vi videre til mangrove-sumpene i den nærliggende nationalpark. Herefter ankommer vi til Punta Rusia Beach, hvor vi nyder en frokost og slapper af på stranden før vi vender hjem igen.

Mad og drikkevarer er inkluderet i prisen. Det er muligt at låne snorkeludstyr.

Denne udflugt anbefales ikke til gravide kvinder og folk med nakke – og rygproblemer grundet de bump som speedbåden kan give.

Voksne (12+ år): 601 DKK
Børn (2-11 år): 304 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Tirsdag, Torsdag, Lørdag
Book

På hesteryg til Mount Isabel

Tag med Apollo på skøn heldagstur på hesteryg. Vi bevæger os rundt i de fine omgivelser for foden af bjerget Mount Isabel. Uanset om du er en erfaren rytter eller nybegynder, vil du nyde denne udflugt, hvor vi kommer helt tæt på den storslåede natur.

Frokost og drikkevarer er inkluderet.

Hjelm er inkluderet.

Turen anbefales ikke til gravide kvinder eller personer med ryg - og nakkeproblemer.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

River Rafting

Tag med Apollo på et spændende og farefyldt eventyr for dig som søger udfordringer. Landets største flod, som kaldes Yaque del Norte-floden har et fantastisk dyre - og naturliv omkring sig. På udflugten er vi otte personer i hver gummibåd. Rafting-turen ned af vandfaldene er velegnet for både nybegyndere og mere erfarne riverraftere.

Snacks og det nødvendige udstyr er inkluderet i prisen. Man skal minimum være 14 år for at deltage i riverraftingen. Denne udflugt anbefales ikke til gravide kvinder og folk med nakke- og rygproblemer.

Vandfaldet El Limon

Blændende hvide sandstrande og fantastisk natur er hvad du møder på denne udflugt til Samana! Vi starter udflugten i safaribiler, som transporterer os gennem lokale landsbyer, hvor vi blandt andet besøger en lokal plantage, hvor de både dyrker kakao, kaffe og frugt.

Herefter sadler vi hestene op og rider gennem junglen til øens næsthøjeste vandfald; El Limon. Her er der mulighed for at få en forfriskende dukkert eller nyde de smukke omgivelser, før vi fortsætter turen til Bacardi Island, som er en paradis-ø med kridhvide sandstrande og en hyggelig caribiske atmosfære.

Morgenmad samt frokost med én alkoholfri drik på Bacardi Island er inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

VIP-lounge i lufthavnen

Hvorfor ikke få ferien til at vare så længe som muligt? Nu kan du nyde de sidste ferietimer i lufthavnens hyggelige og afslappende VIP-Lounge.

VIP-Loungen har aircondition, og her findes alt fra aviser, tv, wifi og du kan ringe nationalt eller internationalt. I loungen er der også forfriskende drikkevarer, både med og uden alkohol. Med andre ord er her alt, hvad du skal bruge for at have det så godt og afslappet som muligt, inden du stiger ombord på flyet og skal hjem.

Voksne (12+ år): 159 DKK
Børn (2-11 år): 159 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt - aften
Udflugtsdag: Mandag
Book