Værd at vide før rejsen

  • Alle standardmåltider er inkluderet på krydstogtet.
  • Første nat på hotel er altid inkluderet.
  • Hos Apollo booker du både fly+hotel+krydstogt på én gang.
  • Drikkepakke og udflugter køber du direkte på rederiets hjemmeside. Find dit bookingnummer frem inden du går ind på deres hjemmeside.
  • Dine krydstogtbilletter modtager du via mail, efter at du har checket ind online på rederiets hjemmeside.
  • Madallergier meddeles ved ombordstigning på fartøjet. Rederiet gør sit bedste for at imødese dine behov.
  • Information om ombordstigning finder du på dine krydstogtbilletter. Disse modtager du via mail, efter du har checket ind online.
  • Transfer er ikke inkluderet.
  • Man kan kun bestille én kahyt pr. booking.
  • Personalet om bord taler engelsk og tager sig godt af alle gæster. Der er ikke personale fra Apollo om bord.

Før krydstogtet

Venedig, Italien

Venedig er en by hvor du altid er omgivet af vandet. Gå en tur blandt de smukke bygninger og seværdigheder og indsnus den skønne atmosfære, der råder i byen. 

Markuspladsen, Piazza San Marco, er Venedigs hjerte. Her ligger Markuskirken med den smukke guldmosaik. Venedig siges at være den by i verden, der har flest restauranter pr. indbygger, så her er der ingen undskyldning for at være sulten. Det italienske køkken imponerer med hjemmelavet pasta, risotto, grøntsagsretter, fisk og skaldyr. Hvis du tilføjer en flaske god lokal rødvin, så kan sidde til langt ud på aftenen - som en rigtig italiener. Med Apollo kan du vælge at bo midt i Venedig og indsnuse byens unikke atmosfære døgnet rundt. Du kan også vælge at bo på hoteller ved strandene, som findes lige udenfor Venedig.


Vores bedste tips i Venedig

I yderområdet af Venedig strækker sig lange, brede, lavvandede sandstrande langs med kysten i byerne Lido de Jesolo og Caorle. Så hvis du ønsker en dag på stranden, er det her, du skal tage til. Her finder du også nogle rigtigt gode trattorias, som serverer lækker husmandskost samt et tivoli. Tivoliet hedder Luna Park og ligger i Caorle og tilbyder noget for både store og små.

Tips

  • Nyd en Bellinidrink på Harrys Bar.
  • Tag en gondoltur med nogen du holder af.
  • De bedste souvenirs er glaskunst og de berømte teatermasker.

Kontakt os hvis du har brug for hjælp

70 13 33 00
Se åbningstider 

Hoteltips!

Oplev byen nogle dage inden krydstogtet!

Hotel Giorgione

Hotel Giorgione

4-stjernet hotel i en bygning fra 1700-tallet i bydelen Cannaregio, nær Rialtobroen. Elegante værelser hvor antikke møbler og krystalkroner i Muranoglas blandet med moderne bekvemmeligheder. Gratis wifi og en generøs morgenmadsbuffet. I sommersæsonen kan du vælge at sidde i den dejlige gård og spise.

Hotel Carlton On The Grand Canal

Hotel Carlton On The Grand Canal

Her kan du nyde en tagterrasse med cocktailbar og udsigt over Venedigs Canal Grande. Dette 4-stjernede hotel i Santa Croce har også café, restaurant og amerikansk morgenmad. Gæsterne har også gratis adgang til Venice Casino. De rummelige værelser med aircondition er indrettet i traditionel venetiansk stil.

Hilton Molino Stucky Venice

Hilton Molino Stucky Venice

Her bor du i en tidligere mølle, der er bygget om til et unikt hotel på den rolige ø Giudecca. Fantastisk tagterrasse med pool, bar og en smuk udsigt. Her findes også restauranter og byens største spa med sauna, boblebad og tyrkisk bad. Gratis transport med båd til centrum på ca. 10 minutter.


Sådan kommer du til havnen

Havnen i Venedig har adressen; Venezia Terminal Passeggeri I - Marittima - 30123 Venezia (VE). Fra havnen til lufthavnen (Marco Polo Airport) er der 14 km og det tager ca. 30 min. med taxi. Transport er ikke inkluderet i prisen.