Hamam i Tyrkiet

Hamam i Tyrkiet

Det findes mange badestuer i Tyrkiet – en del er ret enkle, andre med lidt højere luksusfaktor. Skal du rejse til Side eller Alanya med os til sommer? Eller planlægger du en weekendtur til Istanbul? Brug et par timer den første dag i en hamam, så får du et indblik i landets traditioner og samtidig babyblød hud.

At gå i hamam er en gammel tyrkisk tradition med aner fra middelalderen. Tidligere var hamam både en løsning på manglende rindende vand og et mødested, specielt for kvinder som ellers tilbragte meget tid i hjemmet. Den dag i dag går mange tyrkere regelmæssigt i hamam – og det er ikke svært at forstå hvorfor. For en billig penge bliver du renset og slapper af, både fysisk og mentalt.

Hvordan foregår det så? Jo, først bestemmer du dig for, hvilken pakke du vil købe. For ca. 200 kr. får du varmt dampbad, scrub, peeling og massage. Man kan også nøjes med at bestille sauna og afvaskning. Herefter vises du til et omklædningsrum. På turistdestinationerne er det oftest kun disse, som er kønsopdelt, på andre steder består badestuerne af helt separate afdelinger for damer og herrer. At gå i hamam kan også være en spændende oplevelse for hele familien! 

Det mest normale er at beholde badebukser eller bikini på og tage badetøfler og omsvøbe sig det tynde bomuldstæppe, man er blevet tildelt. Sidan er det bare at gå ind i selve hamamet – et dampende varmt rum med marmorbænke langs væggene og en stor, varm marmorsten i midten. Taget består af en kuppel med små vinduer.

Hamam betyder forresten mumlen, fordi stemmerne forsvinder i en mumlen oppe i kuplen, når man snakker. Når lysstrålerne rammer marmoren gennem vanddampen opstår et næsten magisk skær. Her findes også håndfad med messingkar, som du fylder med vand og øser over dig, hvis det bliver for varmt på bænken.

Hamam

Så dukker din personlige ”bademester” eller hamammester op og viser dig til marmorstenen. Her begynder selve peelingen, som udføres med en speciel skrubbehandske. Du bliver måske forbavset over, hvor mange døde hudceller og gamle hudlag, der fjernes. Efter yderligere en skylning er det tid til indsæbning fra top til tå og så skylning igen. Selve indsæbningen er ret sjov. Bademesteren dypper en stofpose i et fad med skum, åbner posen, fylder den med luft og slår let på kroppen til du er helt dækket af skum. En vidunderlig følelse – måske det bedste ved hele besøget! Til sidst hviler du på stenen og i loungen, inden det er tid til oliemassage (hvis du har bestilt en). Det er en helkropsmassage, der tager ca. 30 minutter og som varmt kan anbefales.

Du skal regne med, at hele besøget tager ca. 2-3 timer. Husk at drikke meget vand – både før og efter, afslut gerne med et glas te i hvileloungen. Du skal gå ud fra, at der næsten udelukkende tales tyrkisk i badestuen, men det er normalt intet problem at kommunikere via fagter og tegn. Når du går ud gennem døren fra hamamet, føler du dig garanteret som født på ny igen – helt afslappet og med fløjlsagtig teint.

Eftersom alle gamle hudlag er skrubbet væk, er huden sart, men efter en grundig indsmøring af solcreme, kan man sagtens gå ud i solen igen. Din solbrune farve bliver nu ekstra fin og jævn. Netop derfor begynder mange ferie med en tur i hamam. Også selv om du har tænkt dig at tilbringe ferien under en parasol, er dette den bedste måde at komme tæt på den tyrkiske kultur og i ret feriestemning – langt væk fra hverdagens stress og jag.