Konyaalti-stranden
Vest for Antalya finder du Konyaaltistranden, som er adskillige kilometer lang. Her er det let at finde et afsides sted i fred og ro, men der er også vandsport, restauranter og caféer. Det er lettest at komme hertil med bus, bil eller taxi. Du kan også tage sporvognen fra Antalyas centrum til Antalya Museum og derefter gå ti minutter til stranden.
Masser af plads på Gazipasa
Gazipasa er en rigtig lang, grovkornet sandstrand, som ligger ca. 30 km øst for Alanya. Her er ikke så mange turister, så der er masser af plads. Her er faciliteter såsom solstole, parasoller og restauranter. De lokale tager hertil om søndagen, og stranden er derfor fyldt med picnic og en masse badende gæster. Du kommer til Gazipasa med en udlejningsbil eller bus.