øl_i_prag

Øl i Prag

Tjekkiet er oprindelsesland for mange kendte øl, f.eks. Staropramen og Starbrono. Prag kan virkelig beskrives som en ægte ølby. Her kan du gøre det meste i øllets tegn; besøge bryggerier, gå på ølmuseum, tage til ølsmagning og meget mere.

Ølmuséum

Vil du lære mere om øllens historie i Tjekkiet, er ølmuseet Muzeum Piva perfekt. Opdelt på to etager fortæller museet historien om øllens oprindelse i Tjekkiet, og hvordan landet kunne blive en af de største ølproducenter i hele verden. Ølsmagning indgår i entrebilletten. Museet ligger på Husova 7.

Ølsmagning i Prag

Med sin forkærlighed for øl er det let at finde forskellige firmaer, der tilbyder ølsmagning og ølture. Mange bryggerier i Prag tilbyder selv prøvesmagninger, mens du på en øltur går med guide fra pub til pub.

Ølhaller i Prag med tog, her Vytopna

 

Prags bedste ølhaller

Ølhallerne i Prag er pubber af forskellig størrelse og slags. Ofte er der et lille bryggeri tilknyttet ølhallen. Hele Prag er fuld af ølhaller, og du kan let finde din egen favorit, men vi kan give dig nogle tips på vejen. Den bedste Pilsner Urquell får du på Zlatehy Tygra, som kun serverer netop denne ølsort. U Hrocha er en lille ølhal med lave priser og få turister. U Fleků siges at være den ældste ølhal i Prag. På restauranten Vytopna bliver øllen serveret på små tog. Når du er klar med din øl, stiller du den ganske enkelt op på en vogn, som siden kører glasset væk.

Gå på ølspa

For mange lyder ølspa måske helt skørt. Men der findes faktisk ølspa i Prag, hvor du bader og drikker øl. Bernard, Pivní Lázně og Beer Spa er tre eksempler.

Besøg et tjekkisk ølbryggeri

I dag er der ca. 22 aktive bryggerier i Prag. Mange af dem har prøvesmagning, andre har en pub. Et bryggeri med pub er U Supa, som sige at være det ældste af sin slags i Prag. Siden 1500-tallet har man kunne nyde et glas øl her, midt i Den Gamle By. Et andet kendt bryggeri i Prag er U Tri Ruzi, som stammer fra 1400-tallet. Strahov Monastic Brewery er et gammelt kloster, der nu er et højt beliggende bryggeri med fantastisk udsigt over Prag.